Sommerferieafløsere til Hjemme- og Sygeplejen Nord Odsherred Kommune
- Ansættelsessted
- Nykøbing Sj.
- Ansøgningsfrist
- snarest muligt
- Kontaktpersoner
- Sofie Knapp Teamleder61 12 81 02 sokkn@odsherred.dk
- Louise Frederikke Kølle Teamleder59 66 51 29 lofrk@odsherred.dk
Som sommerferieafløser i Hjemme- og Sygeplejen får du muligheden for at være en del af et dedikeret team, der hjælper vores borgere med personlig pleje og praktisk hjælp.
Hjemme- og Sygeplejen Nord er en arbejdsplads med højt til loftet gode grin og godt samarbejde.
I forbindelse med sommerferie afvikling mangler vi hjælp i ugerne 22 til 36. Du vil kunne få et fast arbejdsrul med arbejde hhv. hver 2. weekend. Stillingen er på 37 timer pr uge.
Der er også mulighed for ansættelse før og efter perioden, dette er dog uden faste timer.
Det er en fordel af have kørekort til personbil, men ikke et krav, da vi har flere cykelruter. Vi stiller bil eller cykel til rådighed alt efter ruten der skal køres.
Vi tilbyder:
- Oplæring inden du skal køre selvstændigt
- Kursus i medicinhåndtering, dokumentation og forflytning
- Altid vejledning og sparring ved behov
Vi søger afløsere, som
- er engagerede, stabile og ansvarsfulde teamspillere
- er fleksible og initiativrige og kan tage udfordringerne med et smil
- er selvstændige og trives med et arbejde, hvor to dage aldrig er ens
- kan cykle eller som har kørekort og evt. bil
Så er du klar til at være vores sommerhelt? Så tøv ikke med at sende din ansøgning til os i dag, da vi løbende vil holde ansættelsessamtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til teamlederne:
Sofie Knapp på 61 12 81 02
Louise Kølle 20 23 93 66
Om at arbejde i Odsherred Kommune
Odsherred er et attraktivt sted at arbejde og bo. Som arbejdsplads vægter kommunen, at medarbejderne oplever fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen. Odsherred Kommune har gennem flere år haft fokus på at udvikle arbejdspladsen til et sted, der både giver faglige udfordringer og spiller godt sammen med livet udenfor jobbet.
Stillinger i Odsherred Kommune er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for tilpasning til ansøgeres ønske.
I Odsherred er der plads til forskellighed, virkelyst, nysgerrighed og mod. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.
Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid. Gør en forskel og betyd noget for nogen. Kom med på holdet i Odsherred Kommune.