Tidsbegrænset stilling som studentermedhjælper til Byggesag og Journal
- Ansættelsessted
- Højby
- Ansøgningsfrist
- 23.05.2025
- Kontaktpersoner
- Jørgen Rasmussen Afdelingsleder59 66 60 97 21 19 19 68 jokra@odsherred.dk
Din arbejdsplads
I Odsherred er der gang i byggeriet og tilgangen af byggesager er stor. Brænder du for at finde de bedst mulige løsninger, som kan tilgodese vores borgere, sommerhusejere og virksomheders behov inden for byggesagsområdet.
Hvis du har mod på at være med til at løfte opgaver sammen med os, så er det dig, som vi sørger.
Afdelingen Byggesag og Journal hører under Center for Erhverv, Teknik og Kultur. I afdelingen er vi lige nu 23 medarbejdere, vi repræsenterer fagligheder som bygningskonstruktører, arkitekter, ingeniører, teknikere og administrative medarbejdere. Vi brænder for at hjælpe byggedrømme på vej, hvilket vi gør i fællesskab med vores borgere og ansøgere ved at være nysgerrige og bringe vores faglighed i spil.
Om jobbet
Vi søger en studentermedhjælper, der kan understøtte de daglige opgaver i afdelingen. Her skal du, i tæt samarbejde med dine kollegaer, bidrage til at løse opgaver der sikrer en god sammenhæng og orden.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Deltage i den daglige byggesagsbehandling for enfamiliehuse, sommerhuse, sekundær bebyggelse mv.
- Ad hoc assistance til teams på kontoret – både praktiske og administrative opgaver.
- Registrering af byggesager.
Om dig
Vi forestiller os, at du er:
- I gang med en videregående uddannelse
- Struktureret og systematisk
- God til at kommunikere, særligt på skrift
- God til at arbejde selvstændigt og være på forkant med dine opgaver
- Ambitiøs, ansvarsfuld, serviceminded og selvkørende
Vi tilbyder
En arbejdsuge på cirka 10-15 timer ugentligt på en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger. Det vil være muligt at planlægge store dele af arbejdstiden fleksibelt.
Arbejdsplads er på Nyvej 22, 4573 Højby.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Ansættelse ønskes pr. 1. juni 2025 og tidsbegrænset indtil udgangen af november 2025.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Jobsøgning sker elektronisk via kommunens hjemmeside: https://www.odsherred.dk/job/ledige-job Send din ansøgning og dit CV, øvrige dokumenter, som eksamensbeviser eller lignende, behøver du først medbringe til en eventuel ansættelsessamtale.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 26. maj 2025 på Rådhuset, Nyvej 22, 4573 Højby.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder Jørgen Rasmussen på 2119 1968 eller mail: jokra@odsherred.dk
Om at arbejde i Odsherred Kommune
Odsherred er et attraktivt sted at arbejde og bo. Som arbejdsplads vægter kommunen, at medarbejderne oplever fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen. Odsherred Kommune har gennem flere år haft fokus på at udvikle arbejdspladsen til et sted, der både giver faglige udfordringer og spiller godt sammen med livet udenfor jobbet.
Stillinger i Odsherred Kommune er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for tilpasning til ansøgeres ønske.
I Odsherred er der plads til forskellighed, virkelyst, nysgerrighed og mod. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.
Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid. Gør en forskel og betyd noget for nogen. Kom med på holdet i Odsherred Kommune.