Trafikplanlægger til Odsherred Kommune (genopslag)

Trafikplanlægning, trafikmyndighed og koordination med øvrigt plangrundlag - er det dig?      Hvis ja, så læs videre - vi har en spændende stilling....

Ansættelsessted
Højby
Ansøgningsfrist
04.03.2024

Trafikplanlægning, vejmyndighed og koordination med det øvrige plangrundlag - er det dig?

Hvis ja, så læs videre - vi har en spændende stilling.

Udviklingen i Odsherred betyder, at der hele tiden kommer mange spændende nye udviklingsopgaver på bordet i Trafikafdelingen. Cyklisme prioriteres højt, derfor planlægger vi at bygge flere cykelstier. I byerne lægges planer for områdefornyelser og udstykninger, hvor vi i parløb med kollegaer fra planafdelingen bidrager til planlægning og så mangler vi ny version af kommunens trafikplan.

Vi leder derfor efter en erfaren teknisk trafikplanlægger, der med handlekraft, god struktur og god kontakt til alle interessenter, kan styre en portefølje af små og større planlægningsprojekter fra tanke til anlæg – fra første ide til kommune-, trafik- og lokalplaner. Vi ser selvfølgelig gerne, at du allerede har erfaring med trafikplanlægning og infrastrukturprojekter. Måske du over i købet har erfaring med projektering eller arealerhvervelse – men du må også gerne udfordre os med en anden baggrund.

Du bliver en del af Odsherred Kommunes trafikafdeling, som består af tre teams; Driftsteamet, Myndighedsteamet og endelig vores udekørende tilsynsteam.
Vi er i alt 12 medarbejdere og en afdelingsleder, og samlet er vi en del af Center for Erhverv, Teknik og Kultur – 80 stærkt faglige og engagerede medarbejdere på Rådhuset.

Vi er en arbejdsplads med stor fleksibilitet, som blandt andet betyder en ny permanent arbejdstidsaftale om fleksibel arbejdstid med firedags uge.
Dertil kommer muligheden for at arbejde hjemmefra op til to dage ugentlig.

Der vil desuden være mulighed for drøftelse og evt. indgåelse af individuel aftale om lavere timetal eller andre fleksible ansættelsesaftaler.

Projektansættelse i 3 år.

Læs mere om jobbet i job- og kompetenceprofilen, som du finder her