
Folkemøde 2025: Få vand i håret og jord under neglene
Et af de store spørgsmål i dagens klimadebat er, hvordan vi som mennesker kan håndtere de stigende mængder regn.
Kom forbi Fælles Klimahandling-teltet på Folkemødet Odsherred den 5. juni og få en snak om, hvordan du kan klimatilpasse din have, gøre en forskel på din lokale villavej eller i dit forsamlingshus – og deltag i to spændende workshops:
Kl. 11–12: Regnvand som ressource
Sådan gør du din have klar til fremtidens klima – med regnbede, planter og praktiske tips af havearkitekt Kira Reiter.
Kl. 13–14: Naturbaserede løsninger
Hør hvordan naturen kan hjælpe os med at håndtere stigende vandmængder – fra grønne tage til vådområder v. klimatilpasningsekspert Kristoffer Sindby-Larsen.
Vi glæder os til at se dig under teltdugen i klimaets tegn.
Se hele programmet for Folkemødet 2025 her: https://www.e-pages.dk/odsherredkommune/667/