Skilte fra forbrug eller brug for kampagnen i Kolding
Foto © Kolding Kommune

Forbrug eller brug for?

Fra mandag den 29. maj kan du i Algade i Nykøbing stille dig selv spørgsmålene: Hvad er mit forbrug – og hvad har jeg brug for?

Skilte fra forbrug eller brug for kampagnen i Kolding
Foto © Kolding Kommune

Odsherred Kommune har lånt udstillingen "Forbrug | Brug for" af Kolding Kommune i anledning af, at vi den 1. juni starter indsamlingen af nye affaldsfraktioner i helårshusene. I efteråret kommer sommerhusene også med.

Hver dansker producerer i gennemsnit 814 kg affald hvert år, og tallet stiger. Det forbrug giver os en europæisk topplacering i affaldsmængder. Til sammenligning producerer vores naboer i Sverige og Tyskland henholdsvis 431 og 628 kg per indbygger per år.

Hvis vi skal fravriste os topplaceringen, er der heldigvis mange ting, hver enkelt borger kan gøre. Det giver udstillingen flere bud på, og selv om nogle af tallene i udstillingen er specifikke for Kolding Kommune, kan du stadig få et godt indblik i vores affaldsforbrug gennem fotos, affaldsfyldte metalstativer og plancher med fakta.

Hvis du altså tør …

Udstillingen kan ses fra to vinkler

Den ene side i udstillingen viser nøgternt den måde, vi forbruger på i dag. Vi kortlægger forbruget og viser, hvad konsekvenserne er af det.

Fra udstillingens anden side giver vi tips til at reducere affaldsmængderne. Der er fire forskellige tilgange (Refuse, Reduce, Reuse and Repair) til, hvordan man mindsker sit forbrug. Undervejs er der spørgsmål til selvrefleksion og tips til, hvad man selv kan gøre i morgen.

Udstillingen vil stå ca. to uger i Algade tæt på Ungehuset, inden den bliver flyttet til Folkemødet på Den Rytmiske Højskole.

For yderligere information kontakt Freya Grossmann, Odsherred Kommune på 59 66 60 82 eller fregr@odsherred.dk

  • Skilte fra forbrug eller brug for kampagnen i KoldingSkilte fra forbrug eller brug for kampagnen i Kolding
  • Skilte fra forbrug eller brug for kampagnen i KoldingSkilte fra forbrug eller brug for kampagnen i Kolding