Mennesker sidder ved borde i en stor sal

Nyrenoveret pumpestation indviet

Onsdag den 28. maj blev den gamle Pumpestation ved Audebo genindviet – denne gang som nyrestaureret besøgscenter.

Mennesker sidder ved borde i en stor sal

Ved åbningen talte arkitekt Stig Løcke om den særlige bygning, som han har været med til at forme til nye opgaver. Bygningerne blev beskrevet som ”et stykke dansk industrihistorie, historicisme med noter af italiensk renæssance”. Formand for Lammefjordens Besøgscenter, Bente Eskesen, og bormester Karina Vincentz, var også på talerstolen ved indvielsen.

Pumpestationen er opført i 1874 i forbindelse med inddæmningen af Lammefjorden i Odsherred, som er Europas næststørste inddæmningsprojekt samt verdens dybeste – 7,5 m. under havniveau.

Pumpestationen sørger for udpumpningen af dræningsvandet fra hele Lammefjordens område på over 10.000 tdr. land og er derfor en bemærkelsesværdig del af danske bygningers kulturarv. Nu er pumpestationen blevet restaureret, så den fremadrettet også kan fungere som besøgs- og formidlingssted alt imens, at pumpestationen fortsat udfører sit arbejde og sikrer, at Lammefjorden ikke bliver oversvømmet.

Det er Lammefjordens Historiske Forening som driver pumpestationen og som også har stået bag arbejdet med den omfattende renovering som er sket takket være store tilskud fra fonde og andre bidragsydere.

  • Mennesker sidder ved borde i en stor salMennesker sidder ved borde i en stor sal
  • Mand står på talerstol og taler i mikrofonMand står på talerstol og taler i mikrofon
  • Kvinde står på talerstol og taler i mikrofonKvinde står på talerstol og taler i mikrofon
  • Kvinde står på talerstol og taler i mikrofonKvinde står på talerstol og taler i mikrofon

Læs mere om Lammefjordens Besøgscenter