
Kommuneplanen skal revideres. Har du forslag?
Har du forslag til udvikling af dit lokalområde? Så giv dit bidrag, når kommuneplanen skal revideres. Høring frem til 1. november.

Kommuneplanen skal revideres, og frem til 1. november kan du komme med input til, hvordan de enkelte lokalområder skal udvikles. Skal der for eksempel være nye muligheder for byudvikling i dit lokalområde? Eller er der noget der er uhænsigtsmæsigt i kommuneplanens rammerudlæg idag?
Du kan komme med konkrete forslag til udvikling med for eksempel boligområder, erhverv eller andet - eller overvejelser om, hvad der mangler for at forbedre dit lokalområde.
Skriv dine ideer ind på borgernet
Du kan skrive dine ideer ind på borgerne.odsherred.dk
Her kan du komme med input
Høring frem til 1. november
På borgernet kan du under det enkelte lokalområde komme med dit eget bidrag og læse og kommentere andres. Skriv også gerne hvad din egen interesse er i idéen.
Vi har valgt denne gang at prioritere en lang fase med god tid til at indhente ideer og forslag. Derfor har du helt frem til 1. november.
Når høringen er slut, vil administrationen samle alle jeres gode ideer sammen og vurdere dem i forhold til hinanden. I den proces kigger vi også på ejerforhold og alle de andre forhold der gør sig gældende på stedet.
Hvad er kommuneplanen
Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling såvel i byerne som i det åbne land. Kommuneplanen er et strategisk dokument, der fastlægger rammerne for kommunens udvikling. Den indeholder bl.a. retningslinjer for arealplanlægning, infrastruktur, erhvervsudvikling, boligpolitik, miljøpolitik og kulturpolitik.
Revisionen af kommuneplanen tager afsæt i Planstrategi 2023 for Odsherred kommune.
Byrådet besluttede med Planstrategi 2023, at formålet med denne kommuneplanrevision i væsentlig grad er at sikre, at de mange planer og strategier udarbejdet siden seneste kommuneplanrevision skal indarbejdet hensigtsmæssigt i kommende kommuneplan. Samtidig med udarbejdelsen af Planstrategi 2023 har der været arbejdet med både arkitekturpolitik og bosætningsstrategi, som også skal indarbejdes i kommuneplanen.
Baggrund
Her finder du dokumenter, som er relevante for revision af kommuneplanen
