Lærer fra Herrestrup Skole i Odsherred har skrevet landets bedste diplomprojekt

Hvordan kan lærere systematisk inddrage børnenes perspektiv, når de underviser elever med autismespektrumforstyrrelser? Og kan undervisningen være en vej til at styrke elevernes sociale udvikling. Sådan lyder to af de spørgsmål Maria Christensen stiller i sit diplomprojekt som en del af uddannelsen til læsevejleder.

“Gennem mit arbejdsliv på specialområdet har jeg oplevet, at det kan være svært at få adgang til børneperspektivet hos børn, som har svært ved at kommunikere verbalt. På baggrund af vores fagprofessionelle viden om deres diagnoser, skal vi desuden gøre en ekstra indsats for at lade andre vigtige perspektiver få plads.” siger hun.

Mange børn med autismespektrumforstyrrelser har svært ved social kommunikation. Et andet typisk træk er, at sprogtilegnelsen er forsinket. Skal man styrke børnenes kommunikative kompetencer og mulighed for at tage del i samfundet, er det relevant at forsøge at styrke deres evner i forhold til at læse og skrive, forklarer Maria Christensen.

I projektet har hun blandt andet fulgt to elever, som har vanskeligheder med at læse og skrive og derfor også ofte forsøger at undgå at gøre det. Det ændrer sig dog, når læsningen og skrivningen skal bruges til noget konkret. Derfor har Maria Christensen arbejdet med situeret læring, som netop handler om, at læringen skal tage udgangspunkt i autentiske situationer.

Maria har blandt andet arbejdet med et forløb om film, hvor en 2. klasse skrev anbefalinger til en anden klasse om, hvilke film der kunne være gode at se.

“Det var motiverende for eleverne, som arbejdede med teksterne og også hjalp hinanden med dem. Der var  tegn på, at den situerede undervisning rummer potentiale til at udvikle eleverne både fagligt og socialt. Situeret skriftsprogsundervisning rummer et særligt potentiale for børn med autismespektrumforstyrrelser, fordi de ofte har brug for støtte til at træne den sociale kommunikation i forskellige situationer,” fortæller Maria Christensen.

Læs en artikel om Maria Christensens projekt og find selve projektet her:

https://www.folkeskolen.dk/absalon-tidl-uc-sjaelland-autisme-spektret-dansk/prisnomineret-projekt-sadan-kan-man-motivere-elever-med-autisme-til-skriftsprog/4783594 

Hvordan kan skoler inddrage eleverne i processen, når de beslutter at afskære eleverne fra deres telefoner i skoletiden? Det har Christina Folkmann undersøgt i sit pædagogiske diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole.

Hun kastede sig over netop dette emne, fordi hun oplevede, at elevernes perspektiv manglede i både den generelle debat og i forbindelse med, at hendes egen skole indførte en ny mobilpolitik, hvor telefonerne nu bliver afleveret om morgenen, og eleverne får dem igen, når skoledagen er slut.

“Man hører ikke elevernes stemmer på lige fod med de voksnes. Derfor var jeg nysgerrig efter at høre, hvordan elevernes virkelighed er,” forklarer læreren fra Nykøbing Skole i det nordvestlige Sjælland, hvor hun har arbejdet i 18 år og underviser i dansk, kristendom og tysk.

Det har hun undersøgt ved at interviewe 16 elever i en 9. klasse, som hun selv underviser.

“Deres fællesskaber eksisterer på en anden måde, end vores gør og gjorde, da vi gik i skole,” siger hun og uddyber, hvorfor tematikken er vigtig.

”Det handler ikke om hvorvidt indførelse af mobilfri skoler fungerer eller ej – for det gør det jo i al fald på overfladen. Det handler om en ligeværdig inddragelse af eleverne som mennesker, hvor vi er nysgerrige på deres livsverden og ikke blot vejleder dem som formynderiske voksne,” siger Christina Folkmann.

På baggrund af flere teoretikere argumenterer Christina Folkmann i sit projekt for, at ledelsen på en skole risikerer at skabe fjendebilleder, hvis den indfører mobilfri skole uden at inddrage eleverne.

“Uden inddragelse anerkender vi ikke eleverne. Vi taler om dem i stedet for at tale med dem. Det betyder, at der kan skabes et fjendebillede mod ledelsen, som efterfølgende kræver en større pædagogisk indsats.

Hun opfordrer til at have øje for elevernes perspektiver.

“Det er perspektiver i flertal, for der er flere perspektiver, og der skal være plads til, at alle kommer til orde. På min skole har vi det f.eks. på dagsordenen i forbindelse med en ombygning, hvor eleverne bliver inddraget i processen omkring den kommende indretning. Det er positivt,” siger hun.

Læreren fra Nykøbing Skole kalder nomineringen til prisen for en positiv overraskelse.

“Jeg er glad for anerkendelsen. Det betyder noget for mig og får mig til at føle, at jeg har fat i noget af det rigtige,” siger Christina Folkmann.

Læs en artikel om Christina Folkmanns projekt og find selve projektet her:

https://www.folkeskolen.dk/digital-dannelse-efteruddannelse-kobenhavns-professionshojskole/prisnomineret-tal-med-eleverne-inden-i-indforer-mobilfri-skole/4784031