
30.04.2025
Modtager du ydelser efter lov om aktiv socialpolitik?
Modtager du kontanthjælp, uddannelseshjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse?
Så vil du indenfor perioden 5.-16. maj 2025, modtage en agterskrivelse fra kommunen vedr. din ydelse efter den nye kontanthjælpsreform.
Folketinget vedtog i december 2024 ændring af Lov om Aktiv socialpolitik. Det betyder, at vi som kommune skal vejlede og sende skrivelser til de af kommunens borgere, som modtager hjælp til forsørgelse, om hvad lovændringen betyder for deres ydelse.
Beskeden, som du modtager fra kommunen, indeholder oplysninger om, hvilken sats vi har truffet afgørelse om at indplacere dig på med virkning fra den 1. juli 2025.