Opkrævning af ejendomsbidrag

Betaling for renovation/affald og rottebekæmpelse, skorstensfejer bliver fra 2026 opkrævet én gang årligt. Tidligere blev man opkrævet to gange om året.

Boligejere i Odsherred Kommune vil fra år 2026 én gang årligt modtage en opkrævning på ejendomsbidrag.

Tidligere har man betalt ejendomsbidrag to gange årligt.

Ejendomsbidrag er betaling for renovation/affald og rottebekæmpelse, skorstensfejer og/eller pumpelag for boligejere, hvor det er relevant. Frist for betaling den 1. februar.

Ejendomsbidragsbilletten bliver sendt ultimo december måned i år, og selve girokortet bliver sendt ca. 14. dage inden frist for betaling, for dem der ikke er tilmeldt til automatisk betaling.

Tidligere er opkrævningen af ejendomsbidrag sket samtidig med opkrævningen af grundskyld. Opkrævningen af grundskyld overgik til staten i år 2024, mens Odsherred Kommune stadig står for at opkræve ejendomsbidrag.