Byskilt med påskriften Kommunalvalg
10.09.2025

Socialt vælgermøde

Kom til vælgermøde torsdag den 9. oktober kl. 16.00-19.30 på værestedet Vendepunktet i Asnæs. Vælgermødet er arrangeret af Odsherred Kommunes væresteder og Rådet for Socialt Udsatte.

Hvilke idéer har politikerne i i Odsherred Kommune til at imødekomme problematikkerne hos mennesker, der lider af angst, depression, livsstilslidelser, ødelæggende rusmiddelbrug, ensomhed, ustabile boligforhold - og deraf følgende mindreværd?

Mange får medicin, andre forsøger med selvmedicinering eller andre former for flugt fra at føle sig udenfor samfundet, utilstrækkelig, mindreværd, modgang, ikke forstået og med ondt i livet.

Vil du med til vælgermøde?

Tilmeld dig senest 6. oktober! Klik på linket ELLER tilmeld dig på telefon 61 79 39 18
Tilmeld dig

Program for mødet

16.00
Velkomst ved Jørgen Revsbech
16.05
Introduktion til formen for vælgermødet
16.10-16.30
Præsentationsrunde: Hver af de opstillede partier/kandidatlister får, hver 2 min til at præsentere sig selv og hvad de vil bruge deres mandater til i den kommende valgperiode. Hvordan de vil gøre livet bedre for mennesker i Odsherred, der fx er udfordret af at være på overførselsydelser. Eller som lider i forhold til forskellige psykiske, mentale, fysiske eller sociale forhold.
16.30-17.45
Kandidatdating: Café-vælger-dating, hvor kandidaterne cirkulerer rundt til de forskellige caféborde, med 10 minutters dialog ved hvert cafe bord. Der serveres valgfri kaffe/te ved bordene.
17.45-18.00
En gruppe af borgere kommer med bud på, hvad kandidaterne bør prioritere, hvor kandidaterne tilkendegiver for eller imod.
18.00-18.25
De 11 kandidater får hver to minutter til at komme med en udmelding omkring, hvad de hver især vil arbejde med politisk i kommunalbestyrelsen de kommende år, i forhold til de problemstillinger der bl.a. er fremkommet under vælgermødet.
18.30-19.30
Stegt flæsk med (rigeligt) persillesovs.
19.30-20.00
Oprydning og afslutning.

Hvor: Værestedet Vendepunktet Rådhusvej 2A, 4550 Asnæs
Hvornår: Torsdag den 9. oktober kl. 16.00-19.30