
DGI-aftale
DGI Midt- og Vestsjælland og Odsherred Kommune har indgået en strategiaftale for 2025-2027, der skal få flere børn og unge ind i sunde og inkluderende fritidsfællesskaber.
Flere med i foreningslivets fællesskaber
DGI Midt- og Vestsjælland og Odsherred Kommune har indgået en strategiaftale for perioden 2025-2027. Formålet er, at flere børn og unge bliver en del af sunde, trygge, aktive og inkluderende fritidsmiljøer – for dermed at styrke deres mentale og sociale sundhed og trivsel.
Aftalen hviler på en undersøgelse af både forældres og foreningers behov og ønsker, og indeholder to centrale spor:
- Attraktive, tilgængelige og rummelige foreningsmiljøer
- Gode koblinger mellem dagtilbud, skoler, familieliv og fritidsliv
Steno Diabetes Center Sjælland, Folkeoplysningsudvalget, Odsherred Kommune og DGI Midt- og Vestsjælland har givet midler til aftalen. Den udmøntes gennem en lang række konkrete indsatser.
Indsatserne er allerede i gang
En række projekter er sat i søen – og endnu flere er på vej:
- I Højby skytteforening arbejder de med go-forløb i samarbejde med skolen
- I Nykøbing samarbejder badmintonklubben med flere skoler om brobygning fra skole til foreningslivet.
- Egebjerg Skole samarbejder med den lokale idrætsforening med at udvikle nye mountainbike-initiativer, der skal give eleverne mere bevægelse i naturen og aktiviteter i lokalområdet i såvel skoletiden som i børnenes fritid.
Vidste du, at der findes over 150 aktive foreninger i Odsherred med tilbud inden for alt fra sport og spejderliv til musik og rollespil? Find dem i foreningsguiden her.
Få glæde af DGI-aftalen
Nyheder og nyhedsbreve
Læs mere om samarbejdet her:
Nyt samarbejde skal styrke sundhed, trivsel og fællesskab for børn og unge
