Søsætning 2024

Nu kan der bookes tid til søsætning forår 2024. Første søsætningsdato er tirsdag den 19. marts og sidste søsætningsdato er torsdag den 13. juni.

For tidsbestilling ring til Lise Wolff på 2422 2671. Du kan også skrive en mail lihwo@odsherred.dk og bede om at blive ringet op eller henvende dig personligt på havnekontoret i Nykøbing Sj.

Søsætningsdage forår 2024
Der søsættes på TIRSDAGE og TORSDAGE med første søsætning kl. 8:00 og sidste søsætning kl. 14:00.

Første søsætningsdato er tirsdag den 19. marts og sidste søsætningsdato er torsdag den 13. juni.

Søsætning uden for denne periode kan kun ske efter nærmere aftale og der vil blive pålagt et gebyr på 600,00 kr. for anstilling af udstyr, jf. takstkataloget.

Hvis din båd vejer mere end 10 tons, kan du bestille søsætning hos Yacht Service Sjælland på telefon 4020 0692.

Prisen for søsætning af både op til 10 tons med havnens faste kran kan ses i gældende takstkatalog på odsherredhavne.dk (Link til side med takstkatalog)

Der skal betales i automaten ved havnekontoret INDEN søsætning og alle eventuelle øvrige forfaldne ydelser til havnen skal ligeledes være betalt.

På søsætningsdagen
Holder din bil på havneområdet langs Snekkevej bedes du venligst benytte de officielle p-pladser, så vi undgår skader på biler og både.

Du skal være klar til søsætning, minimum 10 minutter inden det aftalte tidspunkt.

Det er din båd, så du ved bedst, hvor stropperne skal sidde. Hjælp med at få stropperne korrekt på plads, så f.eks. aksler, skruer, ror og sejldrev m.v. ikke tager skade. Personalets øvrige anvisninger skal følges i forbindelse med søsætningen.

Husk egne hjælpere til styreliner. Der skal være fastgjort en styreline for og en agter i bagbord side. Styreliner skal være minimum 10 meter.

Husk at tjekke alle søventiler straks efter søsætningen samt at forhale væk fra søsætningsområdet, så næste båd kan søsættes.

Du ønskes en fantastisk sejlersæson med masser af solskin og labre briser.

Hilsen Havnefogeden