
Fra et hjem med hjemmesyltede rødbeder
Forpagtningsaftalen for to år blev i februar udbudt af Odsherred Kommune, som ejer bygningen, og valget er faldet på den lokalt forankrede Casper Stokking, som har stor erfaring som kok fra en god del af verden og fra restauranter både med og uden Michelin-stjerner og driver sit eget firma ”Casper Kok”.
Både kok op tjener
Han er udlært som kok i 1996 og i 1999 også som tjener fra Hotel- og Restaurantionsskolen i Kødbyen i København, og kan skrive kendte spisesteder som Sletten Kro i Humlebæk, Mesón España i København og Grøften i Tivoli på sit CV.
I 2013 gik turen til Rørvig, hvor han som konsulentansat var med til at udvikle Rørvig Fisk’s fiske- og skaldyrsbuffet. Fra 2014 til 2017 var han køkkenchef på stedet og daglig leder for 62 ansatte, hvor de fleste var ufaglærte ungarbejdere.
Et gammeldags forsamlingshus
Han har mange nye og spændende ideer med Sognegården, men siger også, at han først og fremmest vil drive det videre som et klassisk og godt gammeldags forsamlingshus med mulighed for skræddersyede fester og arrangementer og fokus på bæredygtige, lokale produkter.
”Jeg vil gerne fortsætte med at omfavne foreningslivet. Foreningerne er en vigtig del af lokalområdet”, siger Casper Stokking.
Syltning og fermentering er lidt af en lidenskab for den nye forpagter.
”Jeg kommer fra et hjem med hjemmesyltede rødbeder og efter min mening skal alt mad laves fra bunden”, siger den karismatiske kok.