Billede af rigtige gazeller
29.11.2024

Lokale virksomheder hædres med Gazellepriser

Stort tillykke til ikke færre end 10 virksomheder med adresse i Odsherred, som har modtaget nyhedsmagasinet Børsens Gazellekåring 2024.

Gazellerne springer i Odsherred

Børsen kårer hvert år i november landets hurtigst voksende virksomheder. Virksomheder, der alle er med til at skabe flere arbejdspladser, vækst og optimisme og ikke mindst sikre fremtiden for dansk erhvervsliv. Virksomhederne der kåres, skal alle leve op til 6 kriterier for at blive kåret som Børsen Gazelle. En gazelle er en virksomhed, der fire regnskabsår i træk har haft en positiv vækst og samlet set har mindst fordoblet omsætningen over de fire år. I undersøgelsen indgår kun aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS), ligesom det er et krav, at virksomheden som minimum har 10 ansatte i seneste regnskabsår

 

I Odsherred er følgende virksomheder kåret som gazeller i Børsens Gazellekåring 2024:

  • LH-Elteknik ApS, Asnæs (1)
  • Byens Lokale Maler ApS, Asnæs
  • RN Service & Anlæg ApS, Fårevejle
  • Scancamp A/S, Fårevejle (1)
  • Kvservice ApS, Fårevejle
  • Vognmand Andreas R. Søborg A/S, Grevinge
  • Kaj Larsen A/S, Nykøbing (3)
  • Samsurium ApS, Nykøbing
  • Reimar+ ApS, Rørvig (1)
  • K.D. Entreprenørfirma ApS, Vig

Bemærkning: Tal i parentes indikerer antal Gazellekåringer i tidligere år.

Årets 10 lokale gazeller glæder Karina Vincentz, borgmester i Odsherred Kommune: ”Det er altid positivt, når de lokale virksomheder klarer sig godt, og jeg hopper mindst lige så højt som gazellerne i begejstring over at 10 virksomheder i Odsherred har fået Børsens Gazellekåring. Det er udtryk for endnu mere vækst og nytænkning for erhvervslivet i vores kommune. Jeg håber, at en udmærkelse af den art vil inspirere flere virksomheder til at søge mod Odsherred og blive en del af det gode erhvervsnetværk, vi har. Jeg ønsker vores lokale gazellevindere stort tillykke med årets kåring”, siger borgmester Karina Vincentz.