Gratis rådgivning til bedre trivsel på arbejdspladsen

Styrk arbejdsglæden, forebyg sygefravær og fastholde dygtige medarbejdere. Et tilbud, der giver mening – for både mennesker og bundlinje

Når en eller flere medarbejdere mistrives er der risiko for, at produktiviteten falder, samarbejdet bliver sværere, sygefraværet stiger og virksomhedens økonomi påvirkes.

Derfor tilbyder Odsherred Kommunes Trivselsteam gratis, fortrolig og uforpligtende sparring, coaching og rådgivning til både ledere og medarbejdere.


Din neutrale samarbejdspartner

Når trivslen bliver en udfordring, kan Trivselsteamet blive en vigtig støtte.

· Det koster ikke en krone

· Vi er ikke en myndighed

· Vi har fuld tavshedspligt

Trivselsteamet er din professionelle sparringspartner - og vi arbejder kun for én ting: at skabe bedre trivsel og arbejdsglæde hos dig og dine medarbejdere.

 

Hvem?

Trivselsteamet består af fire fagpersoner med forskellige kompetencer, der tilsammen dækker hele paletten inden for trivsel, stresshåndtering, fastholdelse og ergonomi:

· Thomas Alven Thormod Nordørn - Erhvervscoach & proceskonsulent Arbejder med coaching, rådgivning og facilitering på arbejdspladsen. Hjælper med at styrke trivsel, forebygge sygefravær og skabe positive forandringer i samarbejde med både ledelse og medarbejdere.

· Laila Diana Toft - Stresscoach & trivselsvejleder Tilbyder individuelle stresscoachingforløb, kurser i stresshåndtering og støtte før og under sygemelding.

· Simone Sofie Lundgren Larsen - Ergoterapeut Besøger arbejdspladser med fokus på ergonomisk vejledning, vurdering af hjælpemidler, personlig assistance og rådgivning om energiforvaltning.

· Trine Lykke – Fastholdelseskonsulent & virksomhedskonsulent Hjælper medarbejdere med at finde fodfæste i arbejdslivet, tilbyder ledelsessparring i forbindelse med sygefravær og rådgiver om tilbagevendelsesplaner, tilrettelæggelse af opgaver, arbejdstid og ansvar.

 

To veje til styrket trivsel

Trivselsteamet arbejder målrettet på at skabe balance og overskud gennem to indsatser:

1. Tidlig indsats - Hurtig og professionel hjælp, når en medarbejder er i risiko for stress eller mistrivsel, så udfordringer håndteres, inden de udvikler sig til sygemelding.

2. Forebyggelse - Strategisk rådgivning og sparring til virksomheder, der ønsker at styrke arbejdsmiljøet og skabe bæredygtig trivsel på længere sigt.


Kontakt Trivselteamet

Vil du forebygge sygefravær, skabe trivsel og fastholde dine dygtige medarbejdere kan du helt uforpligtende kontakte Trivselsteamet

trivsel@odsherred.dk

59 66 14 30