
Vej er opbygget som genbrugsvej
Det ses blandt andet på Genbrugsstationernes Gi & Ta’-områder og i kommunens indkøbssystem, som nu kan håndtere brugt inventar, så man ikke behøver købe så meget nyt.
Men et sted hvor vi danskere bruger utroligt mange ressourcer, er ved bygge- og anlægsprojekter.
For eksempel ser det ud til, at der slet ikke findes materialer nok i den danske undergrund til at udføre den planlagte infrastrukturplan og Sjælland er stort set løbet tør for knust beton, så det nu må hentes vest for Storebælt.
I den sammenhæng er udvidelsen af Getsøvej i Nykøbing en god historie. Normalt graver man væk og kører bort, for at få plads til den nye vej, men i dette tilfælde har Odsherred Kommune og entreprenøren valgt at genbruge og nedknuse den eksisterende vej. Den blev i sin tid lavet af en gård som lå på stedet, og blev knust og genanvendt til vejmaterialer. Alle disse materialer er blevet findelt og harmoniseret, så de er ensartede under hele den nye vej.
Derefter er der blevet lagt endnu et genbrugslag på – et såkaldt BitumenStabiliseretMateriale (BSM). Det er gammel asfalt, der er taget op andre steder, der bliver nedknust og blandet med ca. 2% ny bitumen (klæbestoffet). Dette lag er lagt på uden opvarmning, så i den proces blev der sparet både råmaterialer og CO2.
Det allerøverste lag asfalt er desværre ikke genbrug. Så langt er udviklingen ikke kommet endnu, men en hel vejkasse der er opbygget af genbrug og uden transport, det giver utroligt mange ton til genbrugsregnskabet, vurderer Cirkelhuset, der opgør nytten af genbrug i Odsherred Kommune.
”Da vi startede Cirkelhuset i 2022, var målet at genbruge mindre byggematerialer og inventar. At vi nu er blevet inspireret til genbrug af materialer i så stor skala, er en kæmpestor positiv overraskelse”, udtaler formand for Klima og Miljøudvalget, Claus Starup.”