
Når byliv og handel går hånd i hånd: dialogmøde i Vig
For nylig lagde Odsherred Kommunes erhvervskonsulent vejen forbi Vig Handelsforening. Formålet var at fortælle, hvad kommunen kan hjælpe foreningen og få svar på, hvad der fungerer, og hvad der udfordrer hverdagen.

Vig har mange styrker. Byen har station på Odsherredsbanen og er let at komme til og fra.
Samtidig rummer Vig jo noget helt særligt i Odsherred: Kulturhuset Vig Bio – kommunens eneste biograf.
Biografen fungerer som lokalt samlingspunkt med café (for tiden uden forpagter) og et bredt program med alt fra premierefilm til babybio og seniorbio.
Handelsforeningen arbejder allerede aktivt for at skabe liv i byen.
Blandt andet med julebelysning og “Aftenåben” i forbindelse med Black Friday og Vig Festival, hvor butikkerne holder åbent til kl. 20.
Sommermarkeder med musik og aktiviteter giver både lokale og landliggere en ekstra grund til at lægge vejen forbi Vig.
Også ved større fællesarrangementer, for eksempel Sankt Hans, er handelslivet synligt og med til at få ting til at ske.
Erhvervskonsulentens snak med handelsforeningen berørte også en udfordring, mange bymidter oplever: mere handel flytter online.
Ifølge Dansk Erhverv brugte danskerne i 2024 hele 192 mia. kr. på nethandel og e-handlen er vokset markant siden 2019.
Det rammer især mindre butikker, hvis ikke bymidten samtidig giver en god grund til at komme forbi fysisk – i form af oplevelser, fællesskab og et levende byrum.
Netop her spiller Odsherred Kommunes Erhvervsstab en rolle.
Erhvervsstaben besøger virksomheder og foreninger, tilbyder fortrolig og gratis sparring og kobler videre til relevante ordninger, netværk, fonde og samarbejdspartnere.
Målet er at gøre vejen fra idé til handling kortere.
Efter mødet i Vig er det planen at Rune vil følge op med konkrete virksomhedscases, relevante ressource-personer og inspiration til oplevelsesøkonomiske tiltag, der kan hjælpe den lokale handelsforening med at styrke handelslivet lokalt.
Mere liv i byen. Mere handel tæt på borgerne. Og mere samarbejde på tværs.