Afstribning

Afstribning på kommunale veje

Genmarkering af eksisterende kørebaneafmærkning, fx hajhænder, stoplinjer og midterlinjer m.m., foretages løbende med baggrund i indberetninger fra kommunens tilsyn og praj fra borgere. Afhængig af prioritering og ressourcer kan der gå op mod 2 måneder fra en bestilling til den er udført.

Det kan også forekomme at det er nødvendigt at udskyde afstribningsopgaver til efterfølgende år.

 

Hestehavevej der fører blikket ind gennem sammenslutning af mørkegrønne træer med lysegrønt asketræ i forgrunden

Hestehavevej

Fotografi © Trafikafdelingen

Afstribning på private fællesveje

Hvis der er tale om en privat fællesvej, er det de tilstødende grundejere eller grundejerforeningen som er ansvarlig for vejens tilstand, herunder evt. afstribning.

Vær opmærksom på at vedligeholde hajtænder. Når vi laver asfaltarbejde på de kommunale veje - og laver niveauovergange ud til de private fællesveje - sørger vi for at lægge friske hajtænder på. Efterfølgende vedligehold skal foretages af grundejerne på den private fællesvej.

Kommunal vej eller privat fællesvej?

Som tommelfingerregel er grusveje i sommerhusområder private fællesveje, mens større asfaltveje er kommunale veje. Rute 21 er en statsvej som hører under Vejdirektoratet. På den Centrale Vej- og Stifortegnelse (CVF) kan du se om der er tale om en statsvej, kommunal vej eller en privat fællesvej. Er du i tvivl kan du kontakte os.

http://cvf.vd.dk/cvf/mapui.jsp

Entreprenører i Odsherred Kommune

Stødt ind i noget? Giv os et praj!

Systemet "Giv et praj" kan bruges til at tippe Odsherred Kommune om fejl og mangler i gadebilledet og på de kommunale veje og stier - enten via en app på telefon/tablet eller direkte på siden. Du kan anvende "Giv et praj" til bl.a.: Huller i vejen, væltede skilte, fejl på signalanlæg og gadebelysning, problemer med oversigtsforhold, glasskår på parkeringspladser, fyldte vejriste mv.

Giv et praj

Kontakt