Offentlighedsloven sikrer dig ret til at få indsigt i sager i den offentlige forvaltning. Det kalder vi for aktindsigt.
Alle har ret til aktindsigt efter offentlighedsloven. Det gælder også unge under 18 år og udlændinge, der ikke bor i landet.
Der er ingen krav til, hvordan du anmoder om aktindsigt. Det kan ske via brev, fax, e-mail, telefon eller ved personlig henvendelse.
Du kan læse mere om aktindsigt og offentlighed på Borger.dk.
Priser/satser
Kommunen kan i visse tilfælde opkræve betaling for de dokumenter, som vi udleverer. Det fremgår af Bekendtgørelse om betaling for afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen.
Kontakt
Ønsker du at få aktindsigt i en sag, skal du henvende dig til den konkrete sagsbehandler eller til Center for Organisation.
Sagsbehandlingstider og klagemuligheder
Hvis der går over 7 dage, har vi som kommune pligt til at underette dig om, hvad forsinkelsen skyldes.
Får du afslag på aktindsigt, har du krav på at få en begrundelse for afslaget samt en klagevejledning.
Hvis du ønsker at klage over afslaget eller omfanget af aktindsigten, skal du klage til den myndighed, der er overordnet den myndighed, der har givet afslaget.
Lovgivning
Du kan se lovgrundlaget i offentlighedsloven.
Forvaltningsloven gælder, hvis det er en parts aktindsigt, det drejer sig om.