Det kan du selv gøre, før du kontakter borgerrådgiveren
Før du kontakter borgerrådgiveren med en klage, er det en god ide, at du først selv henvender dig til det center, hvor din sag bliver behandlet eller opgaven bliver udført.
Hvis du efter din henvendelse forsat ikke føler dig hørt eller forstået og stadig er utilfreds med kommunens behandling af din sag eller behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren.
Hvem kan klage
- Den borger, som afgørelsen drejer sig om, kan klage.
- En pårørende eller andre kan med dit samtykke hjælpe med at klage.
- En advokat kan klage på vegne af den borger, som afgørelsen drejer sig om.
Sådan gør du?
Du kan klage både skriftligt og mundtligt til den afdeling i Odsherred Kommune, der har truffet afgørelsen. Se kontaktinfo til kommunens centre
Du skal beskrive, hvad du klager over, og hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.
Der må ikke gå mere end præcis fire uger - inklusive weekends og helligdage - fra du har fået afgørelsen i din sag, til klagen er modtaget i kommunen. Det betyder, at kommunen skal modtage din klage inden 28 dage. Udløber klagefristen en lørdag eller en helligdag, forlænges klagefristen til første hverdag efter. Kommunen skal modtage din klage inden for arbejdstiden.
Du kan få hjælp og vejledning til eventuelle klager hos borgerrådgiveren.
Hvad sker der med din klage i Odsherred Kommune?
- Når du klager over en afgørelse, skal kommunen revurdere sagen
- Kommunen har nu fire uger til genvurdering
- Hvis kommunen ændrer afgørelsen, vil du modtage en ny afgørelse
- Er du ikke enig i denne nye afgørelse, kan du igen klage til Odsherred Kommune
- Hvis kommunen fastholder den oprindelige afgørelse, vil din klage og alle papirer i sagen blive sendt videre til den relevante myndighed, fx Ankestyrelsen. Gælder der for din klage helt særlige regler for fremgangsmåde eller udformning, vil kommunen yde dig vejledning til at komme videre.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.