Uanset om ansøger er et vandværk, en landmand, en virksomhed eller andet, så er det først tilladt at indvinde vand, når kommunen har givet tilladelse.
Ansøgningen
Ønsker du at indvinde vand skal du gå ind på siden: Byg og Miljø: www.bygogmiljoe.dk
Her kan du indtaste din adresse. Tryk ’Start et projekt’. Vælg ansøgningstype: Vandindvinding.
Her skal du udfylde alle oplysninger.
Der skal også udfyldes et VVM-screenings skema (Vurdering af virkninger på miljøet).
Kommunens behandling af ansøgninger
Kommunen vil typisk kontakte ansøgeren for at få supplerende oplysninger og aftale en besigtigelse.
Når alle nødvendige oplysninger er fremsendt, udarbejder kommunen et udkast til en afgørelse, som ansøger får til gennemsyn. Derefter træffer kommunen den endelige afgørelse.
Vil du vide mere om kommunens retningslinjer for administration af vandforsyningsloven mv., kan du se Odsherred Kommunes administrationsgrundlag i den gule selvbetjeningsboks.
Klagefrist og klageret
Der er fire ugers klagefrist på alle kommunens afgørelser. Følgende har ret til at klage:
- Ansøger
- Enhver der har en individuel, væsentlig interesse i sagen
- Sundhedsstyrelsen
- Danmarks Naturfredningsforening
- Danmarks Sportsfiskerforbund
- Forbrugerrådet
Ventetid
Hvis ansøger skal lave bygge- og anlægsarbejder for at kunne udnytte tilladelsen, må arbejdet ikke sættes i gang, før de fire uger er gået. Hvis der er klaget over tilladelsen, skal ansøger vente, indtil Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort klagen.
Kontakt
Center for Miljø og Teknik, Vandteam på vand@odsherred.dk eller bestil tid til at blive ringet op på www.odsherred.dk/bestiltid