Hjemmehjælp med på ferie i Odsherred Kommune
Hvis du er berettiget til varig hjemmehjælp, kan du få hjemmehjælp i perioder, hvor du opholder dig i Odsherred Kommune, fx i forbindelse med et sommerhusophold.
Du skal kontakte Visitationen i din bopælskommune, hvis du ønsker hjemmehjælp i en begrænset periode i Odsherred Kommune. Vi vil gerne have besked mindst 14 dage før du ankommer.
Det er Odsherred Kommune, der beslutter, hvilken hjælp du konkret kan få, og serviceniveauet vil blive tilpasset det lokale niveau. Du kan læse mere om betingelserne i flyeren Feriegæster med behov for personlig/praktisk hjælp i den gule selvbetjeningsboks øverst på siden.