Vores skønne sygepleje i distrikt Nord, mangler dine hænder
- Ansættelsessted
- Nykøbing Sj.
- Ansøgningsfrist
- 08.09.2025
- Kontaktpersoner
- Sofie Knapp Teamleder61 12 81 02 sokkn@odsherred.dk
- Louise Frederikke Kølle Teamleder59 66 51 29 lofrk@odsherred.dk
Oplev meningsfuld sygepleje i Vandkantsdanmark i det skønne Odsherred, hvor du i et tæt teammiljø bliver en central aktør i borgernes behandlingsforløb.
Vi søger dygtige sygeplejersker, der brænder for at sætte borgeren i centrum og levere sygepleje af højeste kvalitet.
Måske er det netop dig som den kompetente, grundige og handlekraftige kollega, vi leder efter.
Om stillingen:
- Stillingen indebærer dagvagter på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 4. uge.
- Udekørende arbejde i naturskønne omgivelser i vandkants Danmark, med base i Nykøbing Sj.
- Kørekort er et krav.
Vi tilbyder:
- Fleksibel arbejdstid, der tilpasses dine behov og sikrer balance mellem arbejde og privatliv.
- Selvvisiterende SUL ydelser
- Tilknytning til en mentor på arbejdspladsen, som du altid kan søge faglig sparring hos.
- Mulighed for at køre med erfarne kollegaer i de første uger af din ansættelse for at sikre en god opstart.
- Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse.
- Løn i henhold til gældende overenskomst samt mulighed for kvalifikations- og funktionstillæg.
Dine arbejdsopgaver:
Som hjemmesygeplejerske vil du have en bred vifte af ansvarsområder, herunder:
- Kompressionsbehandling, medicinhåndtering, sår behandling, palliativ pleje, inkontinensbehandling, hjemmedialyse, parenteral ernæring og sondeernæring.
- Akut sygepleje: vurdering og koordinering, samt måling af CRP.
- Sygeplejefaglige vurderinger
- Behandling af borgere i eget hjem med intravenøse antibiotika.
- Sygepleje i tilknyttede sygeplejeklinikker.
Din arbejdsdag:
Dagen starter typisk med en kop af din yndlingsmorgen-drik, hvor teamet (SPL, SSH og SSA) mødes for at få overblik over dagens opgaver og triagerede borgere. Herefter lægger vi en plan for dagens prioriteringer udfra fagligt skøn. SSH kører ud til borgerne, mens SPL og SSA koordinerer med praktiserende læger og andre samarbejdspartnere.
Vi mødes til frokost, hvor vi deler faglige erfaringer og personlige anekdoter, inden vi fortsætter vores besøg hos borgerne og afslutter dagen med koordinering og dokumentation.
Vi søger dig, der:
- Ønsker at gøre en forskel hver dag.
- Har en stærk faglighed og evne til at samarbejde.
- Er åben for faglig sparring og udvikling i et støttende teammiljø.
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere? Så skynd dig at sende os din ansøgning, vi mangler dig.
Du er velkommen til at sende din ansøgning eller komme forbi til en uformel snak og en kop kaffe.
Vi holder løbende samtaler og har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Louise Kølle eller teamleder Sofie Knapp.
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team.
Om at arbejde i Odsherred Kommune
Odsherred er et attraktivt sted at arbejde og bo. Som arbejdsplads vægter kommunen, at medarbejderne oplever fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen. Odsherred Kommune har gennem flere år haft fokus på at udvikle arbejdspladsen til et sted, der både giver faglige udfordringer og spiller godt sammen med livet udenfor jobbet.
Stillinger i Odsherred Kommune er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for tilpasning til ansøgeres ønske.
I Odsherred er der plads til forskellighed, virkelyst, nysgerrighed og mod. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.
Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid. Gør en forskel og betyd noget for nogen. Kom med på holdet i Odsherred Kommune.