Livreddere til svømmehallerne i Nykøbing og Asnæs i Odsherred
- Ansættelsessted
- Nykøbing Sj.
- Ansøgningsfrist
- 14.09.2025
- Kontaktpersoner
- Preben Nielsen Halinspektør30 56 00 18 preni@odsherred.dk
Til svømmehallen i Nykøbing Sjælland søges livredder på fuld tid, evt. færre timer, hvis du ønsker det.
Svømmehallen i Nykøbing er kommunens største, og faciliterer dagligt skoler og øvrige institutioner, aftenskoler, foreninger, samt alle andre borgere i den offentlige åbningstid syv dage om ugen.
Om jobbet
Som livredder skal du, sammen med dine kolegaer, sørge for, at svømmehallen er et trygt og godt sted at være for gæsterne.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere at du
- Holder opsyn med vores bassiner
- Sikrer en høj rengøringsstandard, og foretager mindre reparationer
- Sikrer at vandkvaliteten er som den skal være, og tager vandprøver for at sikre dette
- Sørger for at alle gæster har en god oplevelse i svømmehallen
- Sælger billetter til gæsterne i den offentlige åbningstid
Om dig
- Du er imødekommende og en holdspiller
- Du har bestået, eller kan bestå, erhvervslivredderprøven indenfor kort tid (Vi skal nok hjælpe dig op til prøven)
- Du er i god fysisk form
- Du er serviceminded
- Du er ikke bange for at tage fat
- Du er ikke bange for at tage ansvar når situationen kræver det
Du skal påregne både dag-, aften-, og weekendarbejde efter fast plan. Fri hver anden weekend.
Til svømmehallen i Asnæs søges studerende til aften-, og weekendarbejde. Fri hver anden weekend. Aftenarbejde tirsdage og torsdage.
Arbejdsopgaver og personprofil er de samme som stillingen i Nykøbing svømmehal.
For begge stllinger gælder det, at du skal fremvise børneattest.
Løn er efter overenskomst.
Der afholdes løbende jobsamtaler
Om at arbejde i Odsherred Kommune
Odsherred er et attraktivt sted at arbejde og bo. Som arbejdsplads vægter kommunen, at medarbejderne oplever fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen. Odsherred Kommune har gennem flere år haft fokus på at udvikle arbejdspladsen til et sted, der både giver faglige udfordringer og spiller godt sammen med livet udenfor jobbet.
Stillinger i Odsherred Kommune er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for tilpasning til ansøgeres ønske.
I Odsherred er der plads til forskellighed, virkelyst, nysgerrighed og mod. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.
Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid. Gør en forskel og betyd noget for nogen. Kom med på holdet i Odsherred Kommune.