Teamleder til Planlægningsteam – Vagtplanlægning og Callcenter-opstart
- Ansættelsessted
- Asnæs
- Ansøgningsfrist
- 23.09.2025
- Kontaktpersoner
- Tomas Kisbye Frandsen Distriktsleder59 66 53 77 20 25 19 68 thpje@odsherred.dk
Vil du med din visionære og engagerede tilgang være med til at styrke og udvikle Odsherred Kommunes planlægning?
Vi søger en Teamleder, der kan stå i spidsen for vores nye planlægningsteam, bestående af vagtplanlægger – og samtidig være en nøgleperson i opbygningen af vores kommende callcenter.
Stillingen
Som Teamleder bliver du en central del af vores forandringsproces. Du får ansvaret for at sikre en stabil drift, men også for at udvikle og optimere arbejdsgange, systemunderstøttelse og samarbejdsformer. Du vil arbejde tæt sammen med både ledelse og medarbejdere på tværs af organisationen for at skabe overblik, gennemsigtighed og effektive løsninger.
Det vigtigste er, at du har sans for struktur og systemer – om du er HK’er, AC’er eller noget helt tredje, er mindre afgørende. Vi søger en person, der kan skabe retning, tænke i helheder og motivere et team i en travl og foranderlig hverdag.
Du vil få:
- Ansvar for ledelse af et team af vagtplanlægger og vores kommende callcenter.
- En nøglerolle i etableringen af vores nye callcenter
- En fremtidig tovholderrolle i forhold til at undersøge og udvikle brugen af AI i ruteplanlægning
- Mulighed for at præge udviklingen af planlægningsområdet i en organisation i forandring
- Et tæt samarbejde med både kolleger og ledere på tværs af hele Center for Sundhed & Omsorg
- I det daglige vil du referere til distriktslederen i Hjemme- og Sygeplejen Syd
Om os
Odsherred Kommune står midt i en større udviklingsproces med fokus på kvalitet, effektivitet og medarbejdertrivsel. Vi har højt politisk fokus og et stærkt ønske om at skabe en bæredygtig organisation, hvor borgerne får den bedste service.
Vi lægger vægt på en kultur baseret på åbenhed, tillid og samarbejde – og vi søger en leder, der kan forankre disse værdier i sit team og være med til at drive udviklingen.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med planlægning, koordinering og brug af IT-systemer
- Har ledelseserfaring eller lyst til at påtage dig lederansvar
- Evner at skabe overblik og struktur i komplekse sammenhænge
- Er tydelig, beslutningsstærk og god til at kommunikere
- Er omstillingsparat, løsningsorienteret og trives i en politisk styret organisation
Det med småt
- Stillingen er på fuld tid
- Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst
- Ved ansættelse skal der kunne fremvises en tilfredsstillende straffeattest
- Forventet tiltrædelse: 1. november 2025
Ansøgning
- Ansøgningsfrist: tirsdag den 23. september 2025
- Første samtale: onsdag den 24. september 2025
- Anden samtale: tirsdag den 30. september 2025
- Mellem første og anden samtale vil der blive gennemført en test ved HR-afdelingen
- Vi indhenter både referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Distriktsleder Tomas Kisbye Frandsen på 2025 1968.
👉 Ansøg nedenfor via “Ansøg nu”.
Om at arbejde i Odsherred Kommune
Odsherred er et attraktivt sted at arbejde og bo. Som arbejdsplads vægter kommunen, at medarbejderne oplever fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen. Odsherred Kommune har gennem flere år haft fokus på at udvikle arbejdspladsen til et sted, der både giver faglige udfordringer og spiller godt sammen med livet udenfor jobbet.
Stillinger i Odsherred Kommune er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for tilpasning til ansøgeres ønske.
I Odsherred er der plads til forskellighed, virkelyst, nysgerrighed og mod. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.
Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid. Gør en forskel og betyd noget for nogen. Kom med på holdet i Odsherred Kommune.