Beskæftigelsesrådgiver med hjerte for udvikling og progression

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet? Har du erfaring med virksomhedsrettet indsats og en stærk tro på, at alle har potentiale? Så er du måske vores nye beskæftigelsesrådgiver! I Odsherred Kommune tror vi på, at all...

Ansættelsessted
Højby
Ansøgningsfrist
16.11.2025
Kontaktpersoner
Mette Rørmann Rosengaard Afdelingsleder
21 15 35 13 merro@odsherred.dk

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet?

Har du erfaring med virksomhedsrettet indsats og en stærk tro på, at alle har potentiale?

Så er du måske vores nye beskæftigelsesrådgiver!

I Odsherred Kommune tror vi på, at alle har noget at byde ind med – også dem, der har brug for en hjælpende hånd ind på arbejdsmarkedet. Derfor leder vi nu efter en beskæftigelsesrådgiver, der vil være med til at gøre en forskel i indsatsen ud fra "Flere skal med"- metoden.

Vi søger en engageret og kreativ rådgiver, der skal kunne arbejde med borgere på kanten af arbejdsmarkedet med en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang.

Du vil blive ansat i Jobsporet, som er en del af Center for Social og Arbejdsmarked, som beskæftiger sig med nogle af de mest komplekse og samfundsvigtige velfærdsområder. Centeret omfatter ca. 300 medarbejdere fordelt på otte afdelinger.

Jobsporet består af 15 medarbejdere og en afdelingsleder. Vi arbejder med områderne; kontanthjælp over 30 år, dagpenge, virksomhedsservice og integration.

Jobsporets kerneopgave er:

”Vi understøtter borgerens vej mod hel eller delvis selvforsørgelse samt servicerer virksomheder ift. rekruttering og beskæftigelse”.

Vi har vi øje for kerneopgaven og står stærkt sammen i en fagligt dygtig afdeling.

Du bliver en vigtig del af indsatsen for at støtte borgere i at tage skridtet fra offentlig ydelse til hel eller delvis selvforsørgelse med fokus på motivation, progression og tæt samarbejde med virksomheder og vores øvrige samarbejdspartnere.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Individuelle samtaler med borgere med fokus på ressourcer, motivation og udvikling
  • Opsøgende virksomhedskontakt og etablering af praktik- og jobmuligheder
  • Tæt samarbejde med kolleger, virksomheder og andre aktører
  • Dokumentation og opfølgning i relevante fagsystemer

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med beskæftigelsesindsatser og gerne kendskab til "Flere skal med"-metoden
  • Har en uddannelse inden for socialrådgivning, pædagogik, psykologi, arbejdsmarked eller lignende
  • Er god til at skabe tillid og relationer – både med borgere og virksomheder
  • Har en motiverende og anerkendende tilgang samt en tro på borgerens muligheder
  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Har flair for det virksomhedsrettede arbejde og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har kompetencer til at kunne bruge de it teknologiske tiltag der vinder indpas på beskæftigelsesområdet
  • Har konkret kendskab til eller erfaring med fagsystemerne Fasit og Vitas

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld hverdag med stor samfundsmæssig værdi
  • Et fagligt stærkt og støttende spor, der arbejder med Faglig Refleksiv Praksis som en del af teamudviklingen
  • Mulighed for egen kompetenceudvikling
  • Fleksible arbejdsforhold og en arbejdsplads med højt til loftet og kort til beslutningerne

Ansættelsesforhold

  • Stillingen er en fast stilling på 37 timer og indgår i Lokalaftalen om fleksibel arbejdstid. Det betyder bl.a., at vi har lukket for offentligheden om fredagen, mod øget tilgængelighed de øvrige 4 dage. Du vil med få undtagelser have mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid på ugens første 4 dage og placere op til 5 timer på ugens øvrige dage.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter relevant overenskomst og kvalifikationer.
  • Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet en privat straffeattest.
  • Du skal ave kørekort og være villig til at bruge egen bil, når der ikke er kommunebil tilrådighed.

Ansættelsesproces

  • Ansøgningsfrist er d. 16. november 2025.
  • Ansøgning og relevant dokumentation indsendes via det elektroniske link.
  • Den første samtalerunde afvikles d. 18. november 2025 og anden samtale afvikles d. 20. november 2025 evt. med brug af en case.
  • Forventet opstart d. 1. januar 2026.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!