Pædagog til Skovinstitutionen
- Ansættelsessted
- Nykøbing Sj.
- Ansøgningsfrist
- 29.10.2025
Naturglad vuggestuepædagog søges til vores Skovmus
Brænder du for arbejdet med de mindste børn og leder du efter et sted, hvor der er både højt til loftet – og til himlen? Så et det måske dig, vi søger.
Natur, fællesskab og faglighed i børnehøjde
Hos os møder du en naturpædagogisk personalegruppe, hvor der er plads til alle. Vi vægter nærvær, nysgerrighed og trygge rammer for både voksne og børn, da vi tror på, at et godt arbejdsmiljø for de voksne skaber de bedste rammer for børnene.
Vores vuggestuegruppe Skovmusene er en del af skovinstitutionen, hvor vi dagligt er udenfor, så både voksne og børn kan nyde godt af den friske luft og de grønne omgivelser. Når vi ikke laver bål eller høster grønt fra vores plantekasser eller drivhus, fordyber vi os i naturen og undersøger den forunderlige verden sammen med børnene.
Unik mulighed for at præge fremtiden
Vi står i øjeblikket foran en spændende proces, hvor vores to huse skal sammenlægges. Derfor er vores ene hus i gang med at blive ombygget, så vi alle kan være der – vi glæder os enormt meget. Som vores nye kollega giver det dig en unik mulighed for at være med til at præge en ny fælles kultur, nye børnefællesskaber og vores samarbejde i naturen.
Vi søger dig, der:
- Trives i naturen
- Styrker børnefællesskabet ved at skabe tryghed og nærvær
- Ønsker at arbejde med bæredygtighed i børnehøjde
- Vil være en del af fagligt, energisk og humoristisk team
- Vil arbejde med den styrkede læreplan, sprogtrappen og PLC
Vil du vide mere? Så er du velkommen til at ringe til leder Lisbeth i Skovinstitutionen på tlf. 59911406 eller vuggestuepædagog Majbritt tlf. 51168382
Praktisk:
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt, og senest d. 1. december. Lyder det som noget for dig?
- Der vil blive indhentet børneattest.
- Løn efter gældende overenskomst
Om at arbejde i Odsherred Kommune
Odsherred er et attraktivt sted at arbejde og bo. Som arbejdsplads vægter kommunen, at medarbejderne oplever fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen. Odsherred Kommune har gennem flere år haft fokus på at udvikle arbejdspladsen til et sted, der både giver faglige udfordringer og spiller godt sammen med livet udenfor jobbet.
Stillinger i Odsherred Kommune er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for tilpasning til ansøgeres ønske.
I Odsherred er der plads til forskellighed, virkelyst, nysgerrighed og mod. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.
Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid. Gør en forskel og betyd noget for nogen. Kom med på holdet i Odsherred Kommune.