Kultur og fritid søger engageret Studentermedhjælper
- Ansættelsessted
- Højby
- Ansøgningsfrist
- 24.11.2025
- Kontaktpersoner
- Eva Ormstrup Områdeleder24 98 97 44 evobe@odsherred.dk
Vil du være med til at styrke kultur – og fritidslivet i Odsherred?
Vi søger en engageret studentermedhjælper til Kultur og Fritid, som har lyst til at arbejde med både drifts- og udviklingsopgaver i en travl og sjov hverdag med stor mulighed for at lære den kommunale verden at kende.
Om stillingen
Som studentermedhjælper bliver du en del af et engageret team på 7, der arbejder med kultur, idræt, fritid og større begivenheder i Odsherred Kommune. Du kommer tæt på både borgere, politikere, engagerede kulturaktører og foreningsfrivillige. Dine opgaver kan tilpasses dine kompetencer, men kan fx omfatte:
- Praktisk planlægning og støtte ved afvikling af kultur – og foreningsarrangementer
- Administrative opgaver i forbindelse med puljer og tilskud samt betjening af fagudvalg
- Opgaver forbindelse med projekter og strategier og deltage i tværgående projektgrupper
- Hjælp til alle forefaldne opgaver
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse – fx kulturformidling, samfundsvidenskab, oplevelsesudvikling, idræt, offentlig administration eller lignende
- Er struktureret, selvstændig og god til at samarbejde
- Har interesse for kultur- og fritidsområdet og offentlig forvaltning
- Har gode formidlingsevner og kan kommunikere med en bred vifte af aktører
Arbejdstid og ansættelse
- 10–15 timer pr. uge, i foreløbigt et år med mulighed for forlændgelse
- Arbejdssted: Odsherred Kommune, Kultur og Fritid, Nyvej 22, 4573 Højby
- Tiltrædelse: hurtigst muligt
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Ansøgning
Send en kort motiveret ansøgning og dit CV senest 25. november 2025
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eva Ormstrup, områdeleder Kultur og Borger på tlf. 24 98 97 44 eller mail evobe@odsherred.dk
Om at arbejde i Odsherred Kommune
Odsherred er et attraktivt sted at arbejde og bo. Som arbejdsplads vægter kommunen, at medarbejderne oplever fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen. Odsherred Kommune har gennem flere år haft fokus på at udvikle arbejdspladsen til et sted, der både giver faglige udfordringer og spiller godt sammen med livet udenfor jobbet.
Stillinger i Odsherred Kommune er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for tilpasning til ansøgeres ønske.
I Odsherred er der plads til forskellighed, virkelyst, nysgerrighed og mod. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.
Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid. Gør en forskel og betyd noget for nogen. Kom med på holdet i Odsherred Kommune.