Pædagogisk Assistent eller Pædagog søges til tidsbegrænset stilling
- Ansættelsessted
- Nykøbing Sj
- Ansøgningsfrist
- 23.11.2025
- Kontaktpersoner
- Birgitte Louise Stavnbo Dagtilbudsleder59 30 35 49 40 13 68 51 bilst@odsherred.dk
- Vivi Gøllnitz Olsen Pædagogisk leder59 30 35 49 vigol@odsherred.dk
I Tengslemark Specialinstitution, søger vi en uddannet pædagog eller pædagogisk assistent 37 timer i en tidsbrgrænset stilling fra 1. decmber til 31. marts 2026, med mulig forlængelse. Vi er et behandlingstilbud for børn med vidtgående fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser under Barnets Lov §83.
Erfaring fra specialområdet er velkomment, men har du aldrig arbejdet indenfor specialområdet, så prøv det! Usikker på om du kan? Søg alligevel - for os er det vigtigere at børnene og deres familier er vigtige for dig. Det du ikke kan, lære vi dig!
Du får et specialtillæg for at arbejde her og et tillæg for hvert barn du er primær pædagog for.
Udover 5 ugers ferie og 6. ferieuge, så optjener vi til vores lukkedage mellem jul og nytår, dagen efter Kr. himmelfart og de tre dage før påske. Vi har to fastlagte eftermiddags- og aftenmøder pr. mdr. Vi har rig mulighed for efteruddannelse og kurser indenfor pædagogik, psykologi og terapi. Vores årlige personaleweekend, rummer både faglighed, fællesskab og forkælelse.
Hvis du kunne tænke dig at blive en del af et medarbejderteam og en ledelse, der kan lide at arbejde sammen, hvor stemningen er god, forskellighed værdsættes, så skal du vælge os!
Hvis du ønsker kolleger og en ledelse, der alle har et hjerte, der banker varmt for vores børn og familier, som er optaget af at gøre en forskel, så skal du vælge os!
Hvis du værdsætter fordybelse, udvikling, uddannelse og har evnen til at samarbejde, så skal du vælge os! Vi er en dynamisk flerfaglig personalegruppe, der tilbyder mentorordning, med god sparring, hvor vi udvikler vores faglighed og specialisere os sammen.
Om at arbejde i Odsherred Kommune
Odsherred er et attraktivt sted at arbejde og bo. Som arbejdsplads vægter kommunen, at medarbejderne oplever fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen. Odsherred Kommune har gennem flere år haft fokus på at udvikle arbejdspladsen til et sted, der både giver faglige udfordringer og spiller godt sammen med livet udenfor jobbet.
Stillinger i Odsherred Kommune er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for tilpasning til ansøgeres ønske.
I Odsherred er der plads til forskellighed, virkelyst, nysgerrighed og mod. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.
Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid. Gør en forskel og betyd noget for nogen. Kom med på holdet i Odsherred Kommune.