Februar 2018: Strandbo er en art af vejbred, der lever som vandplante. I Danmark er den gået stærkt tilbage ikke mindst i Østdanmark.
Dette skyldes, at søerne er blevet mere uklare på grund af øget indhold af næringsstoffer i vandet, hvilket medfører øget algevækst. På Sjælland findes den i dag kun et til to steder. I Gurre Sø nær Helsingør er den måske forsvundet, da den sidst er observeret i 1991. Det andet sted ligger i Odsherred Kommune og er Dybesø ved Rørvig. Her er der udstrakte bevoksninger af Strandbo i mange af søens brednære dele. Den findes fra vandkanten ud til cirka 1 meters dybde. Ved lavere vandstand om sommeren kan den klare sig som sumpplante. Planter over vand kan blomstre med små uanseelige, vindbestøvede blomster og formere sig ved frø, mens de permanent neddykkede planter formerer sig vegetativt med udløbere.
Strandbo er en såkaldt rodfæstet grundskudsplante, der består af en roset med rødder ned i søbunden. I Danmark findes kun få arter af vandplanter med denne vækstform (Strandbo, Tvepibet Lobelie samt to arter af Brasenføde), de findes især i meget næringsfattige såkaldte ”lobeliesøer”. I nutiden findes der ingen egentlige lobeliesøer i Østdanmark – tidligere var Gurre Sø en fin lobeliesø, men på grund af udledning af urenset spildevand fra Horserødlejren forsvandt grundskudsplanterne.
Dybesø er i dag den sø i Østdanmark, der mest minder om en lobeliesø, men da Strandbo er den eneste af grundskudsplanterne, der findes her, og da vandet er kalkrigt, er Dybesø kategoriseret som en kransnålalgesø. Kransnålalger er en gruppe af alger, der ikke begunstiges af næringsstoftilledning, men især findes i rene, kalkrige søer. Bunden i de dybere dele af Dybesø er dækket af kransnålalger.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.