I budgetaftalen for 2022 er der afsat 300.000 kr. til medfinansiering til foreningers fondssøgninger.
Odsherred Kommune har et aktivit foreningsliv, der sætter initiativer igang for at udvikle deres foreninger med nye aktiviteter, nye faciliteter eller forbedringer. En del foreninger søger aktivt støtte til dette fra større eller mindre fonde og puljer. Dette kræver ofte medfinansiering eller støtte til udarbejdelse af fondsmateriale.
For at understøtte dette arbejde har Byrådet i 2022 afsat 300.000 kr. til medfinansiering til foreningers fondsansøgninger.
Støtten kan anvendes til :
- Udarbejdelse af ansøgningsmateriale, herunder prospekter, skitser, arkitektegninger og ansøgninger
- Mindre medfinansiering, der ikke overstiger foreningens egen finansiering
Det er et krav, at der er medfinansiering fra foreningen, og at ansøgningen indeholder et budget, finansieringsplan og oplysninger om, hvilke fonde der aktivit søges.
Privatpersoner og initiativer med kommercielt formål kan ikke søge puljen.
Ansøgninger sendes til Kultur og Fritid via rusr@odsherred.dk og vil blive behandlet på næstkommende møde i Folkeoplysningsudvalget.
Kontakt Kultur og Fritid via rusr@odsherred.dk eller 5966 6402, hvis I har spørgsmål til ovenstående.