Vejdirektoratet har annonceret forslag om Vejføring A for anlæg af Hønsinge omfartsvej med høringsfrist tirsdag den 9. december 2014.
Vejdirektoratet ønsker anlæggelse af ny omfartsvej (kaldet Hønsinge Omfartsvej) nord for Vig by i forlængelse af Vig Parkvej mellem den nuværende rute 21 Holbækvej og rute 225 Nykøbing-Slagelsevej syd for Hønsinge. Formålet med Hønsinge Omfartsvej er at skabe en bedre vejforbindelse mellem Holbækmotorvejens forlængelse og rute 225 samt at aflaste vejnettet gennem Vig by og Hønsinge.
Den foreslåede omfartsvej vil have en længde på cirka 2,5 km. Omfartsvejen udføres som en 2-sporet vej. Forventet hastighed for den nye vej vil være 60 km/t og den etableres uden cykelfaciliteter.