Odsherred Kommune har aftalt med Region Sjælland, at der frem til 1. april 2021 oprettes et testcenter i NIF’s klubhus, Kongeengen, Egebjergvej 46, 4500 Nykøbing Sj. Der er åbent tirsdag og torsdag kl. 10.00-15.00.
Regionen forestår podningerne, og testcentret åbner første gang tirsdag den 3. november 2020. Der er gode parkeringsforhold, og der er etableret små ramper ved ind- og udgang, så dårligt gående vil kunne benytte stedet.
Husk: Du skal altid bestille tid til COVID-19-tests på coronaprover.dk - og husk mundbind, når du venter i kø.
Det nye testcenter er målrettet de borgere, der bestiller tid uden lægehenvisning. Det kan være hvis du ikke har symptomer, eller du har symptomer, men ikke føler dig så syg, at du har behov for at tale med din læge.
Du kan læse mere om COVID-test og teststederne på Region Sjællands hjemmeside.