Byrådet har den 24. november 2020 vedtaget lokalplan 2019-14 og kommuneplantillæg 14, samt lokalplan 2020-02. Lokalplan 2019-14
Det nye plangrundlag giver mulighed for at opføre 25 boliger ved Egebjerg. Kommuneplantillægget opretter en ramme til byudvikling inden for samme område. Lokalplan 2020-02 er en bevarende lokalplan for Glostrup Landsby, som overfører denne til byzone.
Offentlig høring
Lokalplanforslagene og forslaget til kommuneplantillæg har været i 8 ugers offentlig høring fra den 1. juli 2020 - 26. august 2020. Høringen blev forlænget med 3 uger fra den 1. oktober 2020 – 22. oktober 2020.
De indkomne høringssvar kan ses på kommunens hjemmeside, sammen med planerne og administrationens bemærkninger til høringssvarene, herunder om de har medført ændringer i plangrundlaget.
Du har mulighed for at klage
Du kan klage til Planklagenævnet over denne afgørelse. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.borger.dk. Log på med NEM-ID. Odsherred Kommune modtager afgørelsen fra Planklagenævnet.
Du kan klage i 4 uger fra dato for offentliggørelsen på hjemmesiden den 26. november 2020. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, kan du klage frem til den følgende hverdag. Det koster 900 kr. i gebyr at klage, som du kan betale med betalingskort i Klageportalen.
Planklagenævnet tager sig kun af klager, som er kommet via Klageportalen. Ønsker du at klage på anden vis, skal du give os en begrundelse for dette, som Planklagenævnet bagefter vil tage stilling til. Send din begrundelse til Odsherred Kommune, Plan, Byg og Erhverv, Nyvej 22, 4573 Højby eller pr. mail plan@odsherred.dk.
Hvad gør vi med dine data?
Når du indgiver et høringssvar, skal du være opmærksom på følgende:
- Ved indgivelse af høringssvar, vil dit fulde navn og adresse samt e-mail, blive offentliggjort på hjemmesiden, ved offentliggørelse af lokalplanen. Det gør vi fordi din bopæl kan være vigtig for andres forståelse af din interesse i sagen.
- Dine data vil ikke blive slettet fra hjemmesiden igen.
- Dine data opbevares på kommunens sikrede journaliseringssystem i 50 år.
- Ønsker du dine personlige oplysninger om navn, adresse og mail fjernet fra offentliggørelsen, bedes du gøre opmærksom på dette i forbindelse med indsendelse af høringssvar. Dine data vil blive fortsat blive journaliseret.
Odsherred Kommune er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger som vi har modtaget om dig.
Du finder vores kontaktoplysninger her:
Odsherred Kommune
Plan-Teamet
Nyvej 22, 4573 Højby
CVR-nr.: 29 18 84 59
Telefon: 59 66 66 66
Mail via Digital Post på Borger.dk
Kontaktoplysninger til Odsherred Kommunes databeskyttelsesrådgiver kan findes på vores hjemmeside; https://www.odsherred.dk/din-kommune/skriv-til-kommunen/databeskyttelse. Du er altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.
Hvis du vil klage over håndteringen af dine data, kan du klage til datatilsynet, Datatilsynet.dk.