Byrådet har den 25. august 2020 vedtaget at udsende forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019-22 i offentlig høring.
Tillæg nr. 1 til Odsherred Kommunes Spildevandsplan 2019-22 omhandler oprettelsen af et nyt kloakopland (D201) omfattende Lynghusvej nr. 1, 1a, 1b og 1c, 4500 Nykøbing Sj.
Baggrunden for dette tillæg, er at de omhandlende ejendomme er brugere af samme spildevandsanlæg, hvorfor det skal fremgå af spildevandsplanen, at ejendommene er tilsluttede et fælles-privat spildevandsanlæg.
Ved vedtagelsen af dette tillæg, oprettes et spildevandslaug med de til enhver tid værende ejere af de pågældene ejendomme, som medlemmer. Spildevandslauget varetager spildevandsanlæggets drift og vedligeholdelse, samt fordeler udgifterne ligeligt mellem brugerne. Spildevandslaugets vedtægter er ligeledes godkendt sammen med dette tillæg af Byrådet.
Offentlig Høring
Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019-22 er i høring i 8 uger, fra den 26. august 2020 til den 21 oktober 2020.
Forslag til ændringer
Send forslag til ændringer og bemærkninger til vand@odsherred.dk eller til Odsherred Kommune, Miljø og Teknik, Vandteam, Nyvej 22, 4583 Højby, - senest den 21. oktober 2020.
Herefter vil Byrådet tage endelig stilling til planen.
Miljøvurdering
Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019-22 er miljøscreenet og har været i høring hos relevante myndigheder. Administrationen vurderet, på baggrund af screeningen, at tillægget ikke vil medføre væsentlige (negative) miljøpåvirksninger af området, og har konkluderet, at der ikke er behov for at miljøvurdere planen jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, § 10. Afgørelsen herom offentliggøres sammen med forslaget til plantillægget. Miljøscreeningen kan hentes i den gule boks under billedet, her på siden.
Ingen klagemulighed
Når tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019-22 er endeligt vedtaget efter de 8 ugers offentlig høring, vil der i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 4, ikke være mulighed på at påklage den til anden administrativ myndighed