Bemærkninger til lokalplanen kan sendes til ellca@odsherred.dk senest den 24. februar 2022. Skriv venligst ”Høringssvar til lokalplan 2021-09” i kommentarfeltet.
Sommerhusområderne i Odsherred Kommune er til stadighed i udvikling, hvilket ændrer efterspørgslen i serviceerhvervet. Særligt de sidste par års øgede brug af sommerhusene har sat gang i en udvikling af serviceerhverv som spisesteder, madvogne, glamping og lignende. Odsherred Kommune ønsker at følge med tiden og understøtte efterspørgslen. Derfor godkendte Miljø- og Klimaudvalget den 13. april 2021 at igangsætte arbejdet med en ”lokalplan for turismeorienterede serviceerhverv og detailhandel for en strækning langs Rørvigvej mellem Nykøbing Sj og Rørvig”.
Da området i dag er udlagt til sommerhusområde, kan der som udgangspunkt ikke drives erhverv fra ejendommene medmindre det er en fortsættelse af en hidtil lovlig anvendelse, eller forholdet er lovliggjort i en lokalplan.
For at imødekomme borgernes bekymringer til aktiviteterne i lokalplanområdet, er der blevet afholdt et borgermøde den 3. november 2021, samt udsendt høringsbreve i forholdt til hegning. Input fra borgermødet samt skriftlige svar fra for-høring af naboerne og grundejerforeninger kan sammenfattes til:
Der er ikke nok parkeringspladser, folk parkerer i sideveje og på Rørvigvej.
Folk kører for stærkt på strækning på Rørvigvej, og det føles utrykt.
Borgerne er ikke blevet hørt tilstrækkeligt i processen før den midlertidige tilladelse.
For meget støj fra gæster og musik til sent om aften.
Sommerhuse må ikke opsætte hegn.
Lys er tændt hele natten.
Madvogne fører til lugtgener.
Der er utilstrækkelige toiletforhold.
Der har været indtrængen på naboejendomme.
For-høring har givet anledning til følgende bestemmelser i lokalplanen:
Krav til opsætning af hegn omkring erhvervsejendom på Rørvigvej 225, men ikke ud til Rørvigvej.
Parkeringsforholdene skal optimeres og udvides. Hver enkelt ejendom skal kunne rumme parkeringsareal til eget behov inkl. p-behov foranlediget af det på matriklen nærværende erhverv.
Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau ikke overstiger 60 dB(A) på døgnbasis.
Fra kl. 22:00-7:00 skal støjgrænse ikke overstige 40dB(A).
Sommerhuse må opstille hegn ud til erhvervsejendomme.
Der må ikke opsættes kraftig direkte belysning, lysreklamer eller lignende. Effektbelysning er ikke tilladt.
Fra tidsrummet 22:00 til 7:00 skal lys være slukket på erhvervsejendomme.
Der må som udgangspunkt ikke være live-musik på ejendommen.
Høringsområde er blevet udvidet i forholdt til høring af lokalplanforslaget hvor 349 borgere og erhvervsdrivende nu bliver hørt. 188 borgere er blevet inviteret til et borgermøde, der har været mulighed for at kommentere på Borgernet, alle grundejerforeninger og sommerhuse som grænser op til Rørvig streetfood er blevet hørt i forholdt til hegning.
Det trafikale bliver reguleret af trafikmyndigheden i Odsherred Kommune og kan ikke reguleres i en lokalplan. Der er beskrevet en ønsket løsning til de trafikale forhold i lokalplanens redegørelse.
Odsherred Kommune har vurderet at der ikke skal fartreguleres yderligere på Rørvigvej. Rørvigvej er en gennemfartsvej med hastighed af 60 km/h. Gennemfartsvejene udgør det trafikale bindeled inden for regionen. Her tilgodeses god fremkommelighed kombineret med god sikkerhed for bilisterne. På disse veje opretholdes en god driftsstandard og en forholdsvis restriktiv administration på myndighedsområdet.
For at imødekomme borgernes ønske om et større høringsområde, er dette brev sendt ud til alle beboer og grundejerforeninger i det grønne område vist på nedenstående figur.
Lokalplanområdet vist med sorte prikker – høringsområdet vist med grønt.
Hvad gør vi med dine data?
Når du indgiver et høringssvar, skal du være opmærksom på følgende:
Ved indgivelse af høringssvar, vil dit fulde navn og adresse samt e-mail, blive offentliggjort på hjemmesiden, ved offentliggørelse af lokalplanen. Det gør vi fordi din bopæl kan være vigtig for andres forståelse af din interesse i sagen.
Dine data vil ikke blive slettet fra hjemmesiden igen.
Dine data opbevares på kommunens sikrede journaliseringssystem i 50 år.
Ønsker du dine personlige oplysninger om navn, adresse og mail fjernet fra offentliggørelsen, bedes du gøre opmærksom på dette i forbindelse med indsendelse af høringssvar. Dine data vil blive fortsat blive journaliseret.
Odsherred Kommune er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger som vi har modtaget om dig.
Du finder vores kontaktoplysninger her:
Odsherred Kommune
Plan-Teamet
Nyvej 22, 4573 Højby
CVR-nr.: 29 18 84 59
Telefon: 59 66 66 66
Mail via Digital Post på Borger.dk
Kontaktoplysninger til Odsherred Kommunes databeskyttelsesrådgiver kan findes på vores hjemmeside; https://www.odsherred.dk/din-kommune/skriv-til-kommunen/databeskyttelse. Du er altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.
Hvis du vil klage over håndteringen af dine data, kan du klage til datatilsynet, Datatilsynet.dk.