Kommunen har godkendt Tillæg nr. 1 til spildevandsplan 2019-22 for Odsherred Kommune, Spildevandslauget Lynghusvej.
De 4 ejendomme fik i 1998 etableret et fælles-privat spildevandsanlæg, som har til formål at håndtere de 4 ejendommes spildevand.
De 4 sommerhuse har været tilknyttet én matrikel ejet af Lynghuskroen og brugt af Lynghuskroens overnattende gæster året rundt. I 2016 blev ejendommen udmatrikuleret, så den i dag består af 4 selvstændige ejendomme med ét sommerhus på hver.
Lynghuskroen er for nuværende i gang med at sælge ejendommene således at hver ejendom bliver ejet af enkeltejere.
Lynghuskroen har derfor anmodet Odsherred Kommune om godkendelse af et spildevandslaug, hvis primære opgave er at stå for drift og vedligehold, samt udgiftsfordeling mellem ejendommene.
Læs tillægget på Spildevandsplan og Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019-22