Odsherred Kommune afprøver i august 2013 to miljørigtige metoder til fjernelse af ukrudt ved kantsten i udvalgte byer - Nykøbing, Asnæs og Hørve. Hensigten er at se effekten af de to metode i forhold til hinanden.
I Nykøbing og Asnæs anvendes produktet Spuma som leveres og udføres af NCC. Metoden anvender en kombination af varmt vand og skum.
Det er varmen fra det varme vand som dræber ukrudtet. Skummet har en isolerende effekt, og holder således på varmen. Metoden efterlader et lag af skum, som er helt harmløst og som forsvinder efter kort tid. Ukrudtsbekæmpelsen med Spuma forventes at finde sted fra uge 32 i Asnæs og løber over 3-4 uger.
I Hørve anvendes en ukrudtsbørste til at fjerne den overjordiske del af ukrudtet. Denne metode har kommunen tidligere benyttet. Denne ukrudtsbehandling forventes ligeledes at finde i samme periode.
Behandlingen forventes gentaget omkring september-oktober.