Odsherred Kommune gennemfører i disse år en særlig indsats for at forbedre spildevandsrensningen i det åbne land. Baggrunden er krav fra EU og national lovgivning, men lokalt er det ikke altid en smertefri proces.
Spildevand og dets indhold er noget af det, de færreste har lyst til at bruge tid på at tænke dybere over. Men afledningen af spildevand fra husstandene er vigtigt, ikke mindst for vores fælles natur, havmiljø og søer. Det er slet ikke ligegyldigt, hvor vandet som du skyller ud i toilettet eller køkkenvasken bliver af. Faktisk er det helt afgørende, at spildevandet bliver renset, så oplandet kan tåle, at vandet bliver ledt tilbage til naturen. Det er bl.a. derfor, at vi i Odsherred Kommune har en Spildevandsplan 2019-2022, som sætter rammerne for, hvordan vi renser vores spildevand. Men spildevand er ikke bare spildevand. I en landkommune som Odsherred giver det mange steder særlige udfordringer.
”Hvis du bor i byen, løber dit spildevand til et renseanlæg, hvor det bliver renset, inden det bliver ledt tilbage til naturen. Det har byens beboere betalt for via et medlemskab af kloakforsyningen. Så som husejer i byen er det nogenlunde ligetil. Det er noget mere komplekst for spredt bebyggelse på landet, hvor mange ejendomme har direkte udledning,” fortælle Else Andersen, der er konstitueret chef for Natur- og Vandteamet i Odsherred Kommune.
Direkte udløb betyder groft sagt, at spildevandet løber til en tank, hvor det værste tilbageholdes, mens resten løber direkte videre til et dræn, eller en grøft for at ende i en af vores søer eller ude i havet. Det har indflydelse på tilstanden i vores vandområder og dermed betydning for dyr og planter, som lever her. Derfor pålægger staten kommunerne at gennemføre indsatser for at forbedre rensningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land. Denne indsat er Odsherred Kommune i gang med netop nu – og det er ikke altid lige smertefrit.
”Vi gennemgår spildevandsrensningen på ejendommene i det åbne land, og sender hvert år breve til ca. 70 ejendomme om, at de skal have forbedret deres spildevandsrensning for at leve op til kravene og beskytte deres opland. Det er klart, at det ikke er videre sjovt at få en varsling om et påbud at etablere fx et nedsivningsanlæg eller et minirenseanlæg. Det koster penge på den korte bane, og jeg forstår godt, at det kan være frustrerende. Men vi er nødt til at håndhæve kravene og ikke lede spildevand ud i et opland, der ikke kan tåle det,” siger Else Andersen.
For at komme grundejerne i møde tilbyder Vandtemaet hvert år ejerne af de ejendomme, der modtager et brev at komme til et informationsmøde, ligesom man er velkommen til at ringe og få en individuel snak med sagsbehandlerne. Det første brev man modtager, er et spørgeskema og en generel information om indsatsen. Derefter modtager man et varsel af påbud og til sidst et påbud om at forbedre spildevandsrensningen. Kommunen giver en frist på 1,5 år til etablering af spildevandsanlægget.
Endelig peger Else Andersen på, at økonomien ikke er entydigt negativ for grundejerne, hvis man modtager et påbud. I hvert fald ikke hvis man sammenligner med priserne for folk i byerne.
”Med eget anlæg slipper man jo for at betale for medlemskab af kloakforsyningen. Spildevandsafgiften pr. kubikmeter er også væsentligt lavere, nemlig 2-3 kr. I byerne koster det op mod 50 kr. pr. kubikmeter. Så selvom det ikke er sjovt at få et påbud, så kan man trods alt trøste sig med, at man på den lange bane slipper noget billigere end folk i byerne,” siger Else Andersen.