Odsherred Kommune er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i vores folkeskoler.
Kommunen har efter folkeskoleloven pligt til at sikre folkeskoleundervisning af alle børn og unge i kommunen, der er i den skolepligtige alder. For at varetage denne opgave behandler vi personoplysninger om eleven og dennes forældre/værge/samboende.
Afhængig af de konkrete omstændigheder mv. behandler vi også oplysninger med følgende formål:
- Tilmelding mv. i forbindelse med SFO/klub, herunder fx også sommerferiepasning
- Afklaring, indsats mv. i forbindelse med PPR
- Tandpleje
- Skolesundhedspleje
- Skolebuskort
- Specialbefordring
- Sygebefordring
- Hjemmeundervisning
- Sygeundervisning i hjemmet/hospital
- Særlige hjælpemidler /ombygninger pga. handicap
- Socialpædagogiske fripladser til SFO
- Dispensationsansøgning ved skoleskifte
- Modtagerklasser, specialklasser m.m.
- Specialundervisning, Dansk som andetsprog m.m.
- Efterskoleophold
- Skolegang på privatskoler
- Valgfag og fritidsundervisning på Ung i Odsherred
- SSP-samarbejde
- Sommerferieaktiviteter
- Refusion fra andre kommuner
Diverse oplysninger indgår i overordnet ledelsesinformation og anvendes i anonymiseret form til statistik og forskning.
Retsgrundlaget for behandlingen
Vi behandler dine/elevens personoplysninger efter Databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger) og dansk lov på området.
Vores lovhjemmel er art. 6, stk. 1, litra e i databeskyttelsesforordningen for så vidt angår de opgaver, som kommunen er forpligtet til at varetage ved lov, fx selve folkeskolens undervisning.
For så vidt angår de ydelser, du har ansøgt om, er vores hjemmel til behandlingen art. 9, stk. 1, litra f i databeskyttelsesforordningen.
Kategorier af personoplysninger
Vi behandler disse kategorier af personoplysninger om eleven og/eller dig:
Almindelige oplysninger, fx kontaktoplysninger, cpr. nr., familierelationer og pårørende, relationer og samarbejde.
Følsomme oplysninger, fx i forbindelse med tandplejen og sundhedsplejen, helbredsoplysninger af fysisk og psykisk karakter, motoriske og faglige færdigheder, trosretning.
Her har vi dine og elevens oplysninger fra
Vi henter personoplysninger fra folkeregistret, forældre/værge/samboende, fagligt personale tilknyttet barnets skole, samt barnet selv.
Hvem modtager elevens/dine oplysninger?
Vi videregiver forskellige af elevens/dine oplysninger til:
- Kommunens sundhedspleje og tandpleje.
- Styrelsen for IT og Læring
- Danmarks Statistik
- Undervisningsministeriet
- Uddannelses- og forskningsministeriet
- Den lokale folkekirke
- Samarbejdspartnere i forbindelse med eksterne klassearrangementer eller arrangementer på skolen
Elevernes/dine informationer gemmes i forskellige administrative og pædagogiske it-systemer og digitale tjenester hos eksterne leverandører, som Odsherred Kommune har indgået en databehandleraftale med.
Elevens elevproduktioner, læringsplaner og indhold på Skoleintra slettes senest 12 måneder efter eleven har forladt skolen.
Dokumenter der relaterer til skolens notat- og journalpligt gemmes i fem år efter eleven har afsluttet skoleforløb i Odsherred Kommune. Visse sagsdokumenter overføres herefter til Rigsarkivet jf. arkivloven.
Eksamensbeviser slettes ikke.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.