Byrådets partier er som led i budgetaftalen for 2021 enige om at nedsætte et midlertidigt Erhvervsudvalg, der skal drøfte og fremkomme med forslag, der kan løfte kommunens indsats over for erhvervslivet og øge kommunens erhvervspolitiske omdømme.
Byrådet godkendte på møde den 15. december 2020 kommissorium for § 17, stk. 4-udvalget for erhvervskoordinering.
Jf. kommissoriet består udvalget af 6 repræsentanter for henholdsvis Byrådet og for Odsherred Erhvervsforum. Formanden udpeges af Byrådet.
Repræsentanterne for Byrådet er:
- Thomas Adelskov (A), formand
- Felex Pedersen (A)
- Allan Andersen (A)
- Leif Egholm (A)
- Mathias Hansen (V)
- Hanne Pigonska (V)
Repræsentanterne fra Byrådet er udpeget på Byrådets mødet den 15. december 2020 med en ændring på Byrådets møde den 23. februar 2021.
Repræsentanterne for Odsherred Erhvervsforum er:
- Poul Offersen – Detail
- Per Junge - Håndværk
- Anders Mortensen – Lokale Fødevarer
- Steen Søgaard – Industri
- Flemming Andersen – Liberale erhverv
- Hans-Henrik Rasmussen – Kunst, Kultur og Turisme
Repræsentanterne fra Odsherred Erhvervsforum er godkendt på Byrådets møde den 26. januar 2021.
Udvalgets opgave er at drøfte, undersøge og afklare indsatsmuligheder, der understøtter Erhvervskoordinationsudvalgets formål.
Udvalget skal således forholde sig til de fem indsatsområder i erhvervsstrategien, sikre initiativer, der styrker handelslivet i Odsherred samt drive branding- og egnsprojektet ”Sammen om Odsherred”.
Udvalget beslutter selv sin arbejdsform og sine indsatser. Arbejdet kan tage udgangspunkt i at:
- Følge og sikre fremdrift i arbejdet med erhvervsstrategien – hvad er status på implementeringen, og hvad er de næste tiltag?
- Fejre og formidle, når indsatser er i mål samt sikre næste tiltag sættes i værk
- Følge og sikre fremdrift i ”Sammen om Odsherred” – hvad er status, og hvad er de næste tiltag?
- Undersøge, hvad der virker i andre kommuner – lade sig inspirere og adoptere løsninger
- Sparre med erhvervsorganisationer, herunder Dansk Industri, Erhvervshuset m.fl.
- Inddrage virksomheder og deres repræsentanter/foreninger i dialogen om nye initiativer
- Informere offentligheden og interessenter om udvalgets arbejde løbende og ved særlige afrapporteringer
- Gøre status på de indsatser, der for nuværende er igangsat med det formål at smidiggøre og effektivisere myndighedsbehandlingen
- Understøtte initiativer med det formål at øge kendskabet til hinandens vilkår – dette kan gøres ved at lave virksomhedsbesøg, aftale gode løsninger og hensigtsmæssige sags- gange, drøfte hinandens rammebetingelser for aktiviteter osv.
Udvalget melder løbende om de initiativer, der iværksættes eller ønskes iværksat med beslutning i Økonomiudvalget.
Der er tilknyttet et budget på 1 mio. kr. til at gennemføre udvalgets initiativer i 2021.
Der ydes sekretariatsbistand til udvalget fra Odsherred Kommunes administration.
Kontakt: Erhvervskonsulent Anette Friis, Center for Organisation, 51 44 97 80, annfr@odsherred.dk