Udgivet på Odsherred Kommune (https://www.odsherred.dk)

Forside > Borger > Bolig og byggeri > Min bolig > Miljø og forurening > Olietanke

Olietanke

16. april 2013 - 11.38 -- tinbr

Olietanke

Olietanke
Olietanke

Hvis du etablerer eller sløjfer olietanke på under 6.000 liter på din ejendom, skal du huske at kontakte kommunen senest 14 dage før arbejdet begynder.

 Som boligejer med olietank er du forpligtet til:

  1. At anmelde en ny olietank på www.bygogmiljoe.dk [1]
  2. At sløjfe den gamle olietank på www.bygogmiljoe.dk [1]
  3. At overholde de gældende sløjfningsterminer for olietanke under 6.000 liter

Husk at anmelde arbejdet  til kommunen senest 14 dage før, arbejdet begynder. Du skal anmelde digitalt på www.bygogmiljoe.dk [1]

Sådan sløjfer du din gamle olietank

Afblænding

Efter tømning skal du enten fjerne tanken eller afmontere påfyldningsstudsen og udluftningsrøret samt afblænde tanken, så det ikke længere er muligt at fylde fyringsolie ned i tanken.

Afblænding bør udføres af en autoriseret VVS installatører, smedemester eller oliefyrsmontør, der har det nødvendige udstyr til sikring af, at tanken tømmes fuldstændigt.

Opgravning

Efter tømning kan tanken evt. graves op. Opgravning foretages af entreprenører. Hvis der konstateres en forurening, skal Odsherred Kommune, Natur, Miljø og Trafik, underrettes: 59 66 60 35, miljoe@odsherred.dk [2] 

Tømning

Olietanken skal først tømmes for restindhold. Tømning af olietanke kan foretages af kloakservicefirmaer eller vognmænd med speciale i tømning og rensning af olietanke. Det anbefales, at der udstedes en tømningsattest af det firma, som har foretaget tømningen.

Hvis en tank, der ligger under et areal med kørsel af tunge køretøjer, skal den graves op eller fyldes med sand.

Meddelelse til kommunen

Sløjfning af olietanke med angivelse af den anvendte metode skal meddeles kommunen, som efterfølgende retter oplysningerne i BBR-registret.

Sådan bortskaffer du din tomme olietank

  • Hos en godkendt jernhandler
  • På genbrugsstationen

Du kan aflevere din tomme tank på genbrugsstationen, hvis der er skåret et hul på 60 x 60 cm i toppen af tanken. Således kan man ved inspektion se, om tanken er tømt for olie og slam.

Olietank i uforsvarlig stand

Har du et anlæg, der er i åbenlys uforsvarlig stand (fx en meget rusten tank eller en tank, som er lige ved at vælte), kan kommunen påbyde dig at reparere eller sløjfe den.

Husk den lovpligtige ansvarsforsikring

  • Ved olieudslip er du ansvarlig for oprensning af olieforurening.
  • Det er lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring for villatanke.
  • Du får automatisk en ansvarsforsikring, hvis du får leveret fyringsolie fra et olieselskab i Danmark, som er medlem af Drivkraft Danmark [3] eller har en olieleverandør, der bliver forsynet med fyringsolie fra et af disse olieselskaber.

Læs mere om forsikringsordningen her [4]

Hvis du er i tvivl om din olietanks stand så kontakt

Dit olieselskab

Hvis olietanken og rørsystemet ikke lever op til de fastsatte regler og krav, kan olieselskabets forsikringsselskab afvise at dække skaden. I så fald skal du selv betale for at fjerne den opståede forurening. Det er derfor vigtigt, at din olietank er i forsvarlig stand og lever op til kravene.

Din oliefyrstekniker eller skorstensfejer

Få din oliefyrstekniker eller skorstensfejer til at lave et tjek i forbindelse med det årlige besøg. Teknikeren gennemgår forholdene omkring din olietank, giver dig gode råd om din olietanks tilstand og fortæller, hvis der er ting, der skal bringes i orden. Du vil modtage en tankeftersynsrapport, når teknikeren har gennemgået forholdene.

Vær opmærksom, hvis du har en olietank af plastik

I løbet af sommeren 2018 blev der konstateret et øget antal revner og skader på plasttanke. Dette skyldes sandsynligvis den varme sommer i 2018 med den øgede lys- og varmepåvirkning og de høje temperaturer. Derfor er det en god idé at holde øje med din tank og tjekke den for revner og skader, især hvis din tank:

  • Står udendørs og ikke er overdækket
  • Er udsat for direkte sollys og varme

Læs hvordan du kan holde øje med en plastolietank her [5]

Har du en utæt olietank, skal du kontakte Odsherred Kommunes Miljøteam. Opdager du uheldet uden for kommunens åbningstid, kan du ringe alarm til 112.

Kontakt

Miljøteam
miljoe@odsherred.dk [2]
59 66 60 35

KL Emneord: 
09.08.07 Værditabsordning for boligejere mv., jordforurening [6]

Links
[1] https://www.bygogmiljoe.dk/
[2] mailto:miljoe@odsherred.dk
[3] https://www.drivkraftdanmark.dk/
[4] https://www.topdanmark.dk/forsikringer/olieforureningsforsikring/
[5] https://www.topdanmark.dk/binaries/content/assets/pdf/topdanmark/privat/faktaark/53239_tjek-din-olieplasttank.pdf/
[6] https://www.odsherred.dk/kle/090807-v%C3%A6rditabsordning-boligejere-mv-jordforurening