Udgivet på Odsherred Kommune (https://www.odsherred.dk)

Forside > Borger > Bolig og byggeri > Min bolig > Skadedyr

Skadedyr

1. maj 2013 - 13.42 -- fregr

Skadedyr

Har du rotter på din ejendom eller er du plaget af andre dyr eller insekter? Herunder kan du finde information om bekæmpelse af en række skadedyr.

Anmeld rotter

Hvis du har fundet spor af rotter på din ejendom, har du pligt til at melde det til kommunen. Du finder linket til anmeldelsen i den gule boks herover.

På vores temaside om rotter [1], kan du læse mere om forskellene på rotter og mus, og hvordan du forebygger rotter på din ejendom.

Øvrige skadedyr

Kommunen skal jf. lovgivningen bekæmpe rotter. Kommunen bekæmper ikke andre skadedyr.

Har du problemer med vilde dyre som fx ræv, råge, måge, mår mv. kan du kontakte Naturstyrelsens Vildtkonsulen [2]t på 72 54 32 72 eller 72 54 32 88.

Er du plaget af skadedyr som fx vilde katte, mosegrise, muldvarpe, hvepse, mår eller lignende, kan du henvende dig til et firma som kan bekæmpe skadedyr.

Miljøstyrelsen [3] har lavet en liste over dyr med råd til, hvordan du kan komme af med dem.

Hvis dyrene er på kommunens ejendom og er til væsentlig gene og der er forsvarlige bekæmpelsesmetoder, kan kommunen i nogle tilfælde bekæmpe dyrene. Det er ofte vanskeligt bekæmpe og kan kræve særlige tilladelser, inden vi udfører det.

Herreløse katte

Kommunen foretager ikke bekæmpelse af herreløse katte og har ikke en ordning med Kattens Værn om gratis at hente katte. Du kan i stedet kontakte Kattens Værn [4] på 38 88 12 00. Her kan du blandt andet få oplyst, hvad det koster at få indfanget en herreløs kat.

Rådyr

Rådyr kan i visse tilfælde være til gene. Læs mere om dette på siden Rådyr i Sommerhusområder. [5]

Mus

Mus er ubehagelige at have i sin ejendom, da de kan gnave i fx elektriske installationer og forurene madvarer. De kan komme ind i boliger via ganske små smuthuller. Det er derfor vigtigt at sørge for, at boligen er helt tæt. 

Den bedste bekæmpelse af mus er med fælder. De kan købes i blandt andet byggemarkeder og foderforretninger. Rosiner er gode som lokkemad i fælderne.

Du bør ikke bruge musegift, da døde mus kan komme til at ligge steder, hvor du ikke kan få fat i dem.

Kontakt

Miljø og Teknik, Naturteamet natur@odsherred.dk [6], tlf. 59 66 60 05

BilagStørrelse
PDF icon Tegn på rotter og forebyggelse [7]18.7 KB
PDF icon Rottehandlingsplan 2014 [8]557.65 KB
KL Emneord: 
09.13.00 Skadedyrsbekæmpelse i almindelighed [9]

Links
[1] https://www.odsherred.dk/borger/bolig-og-byggeri/min-bolig/skadedyr/rotter-0
[2] http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt/kontakt-din-vildtkonsulent/
[3] http://naturstyrelsen.dk/om-os/kontakt/faq/forsvind-dyr/
[4] https://kattens-vaern.dk/
[5] https://www.odsherred.dk/borger/bolig-og-byggeri/min-bolig/skadedyr/raadyr-i-sommerhusomraader
[6] mailto:natur@odsherred.dk
[7] https://www.odsherred.dk/sites/default/files/PDF/Tegn%20p%C3%A5%20rotter%20og%20forebyggelse%20.pdf
[8] https://www.odsherred.dk/sites/default/files/rotte_handlingsplan_2014.pdf
[9] https://www.odsherred.dk/kle/091300-skadedyrsbek%C3%A6mpelse-i-almindelighed