Udgivet på Odsherred Kommune (https://www.odsherred.dk)

Forside > Erhverv > Leverandør til kommunen > Indkøbsfællesskab

Indkøbsfællesskab

10. juni 2013 - 08.33 -- kengu

Indkøbsfællesskab

Foruden Odsherreds Kommunes egne udbud indgår vi også aftaler og udbud sammen med andre. På den måde sikre vi bedre priser og lavere omkostninger.

Odsherred Kommunes samarbejde med andre offentlige myndigheder sker via følgende samarbejdsfora:

Fællesudbud Sjælland (FUS)

Fællesudbud Sjælland blev etableret i 2008 og er et dynamisk og strategisk indkøbsfællesskab mellem 16 af de 17 kommuner i Region Sjælland. FUS er et af landets større indkøbsfællesskaber med en beregnet samlet indkøbsvolumen på omkring 18,5 mia. kr.

Erfaringer viser, at offentlige indkøbsfællesskaber giver endnu større mulighed for optimering af indkøbene. Dels ved udbud af større volumen; dels ved deling af kompetencer og ressourcer.

Formålet med det tværgående samarbejde:

  • At kommunerne opnår effektiviseringsgevinster i form af bedre priser og øvrige betingelser fra leverandørerne ved at udbyde en større volumen sammenlignet med de enkelte kommuners udbud.

  • At der på længere sigt gennem en specialiseret arbejdsdeling vil kunne opnås specialiseringsgevinster og gennemføres flere fælles udbud med heraf følgende stordriftsfordele, hvor de deltagende kommuner - udover at opnå bedre priser og aftalevilkår - i øvrigt sikres en fremtidig god kvalitet, nyere teknologi og effektivitet i forhold til den kommunale opgavevaretagelse. Indkøbsfunktionerne kan derfor medvirke til at sikre det økonomiske råderum for de politiske prioriteringer, således at kommunerne også i fremtiden står som dynamiske og professionelle offentlige organisationer.

Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI)

Hvor det er fordelagtigt i forhold til selv at udbyde eller indgå i kommunale indkøbssamarbejder, anvender Odsherred Kommune SKI-aftaler. I flere tilfælde er der indgået koordineringskøbsaftaler med andre kommuner og offentlige institutioner for derigennem at opnå bedre rabatter hos SKI-leverandørerne.

 

KL Emneord: 
88.00.08 Kommunens indkøbssamarbejder [1]

Links
[1] https://www.odsherred.dk/kle/880008-kommunens-indk%C3%B8bssamarbejder