Udgivet på Odsherred Kommune (https://www.odsherred.dk)

Forside > Politik > Politikker og planer > Temaplaner > Helhedsplan for Odden havn, Havnebyen

Helhedsplan for Odden havn, Havnebyen

7. juni 2017 - 15.06 -- bjafo

Helhedsplan for Odden havn, Havnebyen

Helhedsplanen for Odden Havn er gennemført med henblik på, at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse og videreudvikling af havnen. 

Helhedsplanen er udarbejdet på baggrund af interviews med repræsentanter for samtlige foreninger og brugergrupper på Odden Havn og angiver retningen for, hvordan kommunale investeringer i forbedrede rekreative faciliteter, parkeringsforhold og vejadgang kan etableres fremover. Helhedsplanen har kørt sideløbende med omdannelsen af havnens Auktionshal.

Hovedgrebet for den udfærdigede helhedsplan er en sammenbindende forbindelse, en ny promenade, der skaber en naturlig sammenhæng på langs af havnen og en tydeligere sammenhæng mellem havnebyen og markante klintelandskab. Langs promenaden er der opkoblet 6 delområder med forskellige aktiviteter, der både imødeser en udvikling af turisterhvervet på havnen og sikrer rum og øgede muligheder for friluftslivet. Samtidig berøres fiskeriets muligheder for at drive virksomheden ikke. 

Processen blev startet op i 2013 med interviews af samtlige repræsentanter for foreninger og brugergrupper på havnen. Midt i 2015 blev arbejdet genoptaget, med en opdatering af videns grundlaget. 3 ekstra interviews blev gennemført og der blev afholdt workshop. Workshoppen blev afholdt i forsamlingshuset på Odden og der mødte ca. 50 borgere op. På den baggrund foreligger nu en interviewbog og et udkast til en helhedsplan.

Helhedsplanen har været i offentlig høring i frem til den 12. september 2016 og i den forbindelse været udstillet i Auktionshallen på havnen. 

Der er kommet en indsigelse, som omhandler stejlepladsen øst for havnen og vejforbindelsen der hen. Indsiger beklager at dette område ikke er inddraget i helhedsplanen og finder, at der i høj grad kunne være udviklingsmuligheder her.  Området rummer væsentlige potentialer. Det væsentlige i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen har været selve havnen og arealer på og umiddelbart omkring havnen, derfor er stejlepladsen ikke medtaget. Det kan dog bemærkes, at Hovedgrebet med promenaden som beskrevet ovenfor, fint kan udstrækkes så stejlepladsen, og en fremtid benyttelse af denne bliver et ekstra led på promenaden, når dette bliver relevant. Stejlepladsen inddrages i det videre arbejde med heldhedsplanen.

BilagStørrelse
PDF icon helhedsplan_odden_havneby_2.pdf [1]25.01 MB

Links
[1] https://www.odsherred.dk/sites/default/files/PDF/helhedsplan_odden_havneby_2.pdf