Tavshedspligt og aktindsigt
Tavshedspligt og aktindsigt
De oplysninger du giver os, bliver mellem dig og os
Tavshedspligt
Alle medarbejdere i Rusmiddelteamet har tavshedspligt. Det betyder, at vi ikke udtaler os til andre om dig eller dit forløb, medmindre du har givet tilladelse til dette.
Vi vil derfor bede dig udfylde en samtykke erklæring, når du starter i behandling hos os. På den måde er det til enhver tid tydeligt, hvem du ønsker, at vi samarbejder med. Du kan altid tilbagekalde et samtykke, som du tidligere har givet.
Vi bruger et lukket journalsystem, som andre dele af kommunen ikke har adgang til.
Aktindsigt
Du er velkommen til at følge med i det vi skriver om dig i vores journalsystem – enten løbende eller ved at få aktindsigt i din samlede sag.
Du kan aftale det med din konsulent, der så vil tilbyde at gennemgå det skrevne med dig. Du kan også få et udskrift med hjem.