Udgivet på Odsherred Kommune (https://www.odsherred.dk)

Forside > Borger > Unge > Uddannelsesvejledning > Pligt til uddannelse

Pligt til uddannelse

17. august 2017 - 16.43 -- hanns

Pligt til uddannelse

Unge i skole
Unge i skole

Pligt til uddannelse

Alle unge 15 til 17-årige har pligt til at være i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet.

Er dit barn ikke i gang med uddannelse, kan det skyldes, at han/hun:

  • Efter 9. kl. ikke fortsætter i ungdomsuddannelse, 10. klasse eller i et andet forløb
  • Efter 10. klasse ikke fortsætter i ungdomsuddannelse eller i et andet forløb
  • Afbryder 10. klasse, ungdomsuddannelse, beskæftigelse eller andet, som er aftalt i uddannelsesplanen og ikke går i gang med et nyt forløb

Så hvis dit barn af en af ovenstående årsager ikke er i gang, vil dit barns uddannelsesvejleder kontakte dig og dit barn med tilbud om vejledning, som skal medvirke til, at dit barn kommer videre i enten uddannelse eller i andre aktiviteter.

Kommunen fører tilsyn med, at unge 15 til 17-årige overholder pligten til at være i uddannelse eller anden aktivitet. Derfor kan kommunen træffe afgørelse om, at ungeydelsen ikke udbetales, hvis dit barn ikke overholder pligten.

Ved afbrydelse eller ændringer i dit barns forløb

Er dit barn ved at afbryde eller har dit barn allerede afbrudt den uddannelse eller det forløb, som var aftalt i uddannelsesplanen, har du som forælder mulighed for at hjælpe dit barn videre. Du kan kontakte dit barns uddannelsesvejleder, der vil vejlede dit barn til et andet forløb, så dit barn fortsat er i gang.

Her kan du finde vejlederen [1].

 

KL Emneord: 
17.27.00 Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv i almindelighed [2]

Links
[1] https://www.odsherred.dk/borger/unge/uddannelsesvejledning/find-din-vejleder
[2] https://www.odsherred.dk/kle/172700-vejledning-om-valg-af-ungdomsuddannelse-og-erhverv-i-almindelighed