Udgivet på Odsherred Kommune (https://www.odsherred.dk)

Forside > Borger > Trafik og veje > Tilladelser du skal indhente > Vejbump og andet på private fællesveje

Vejbump og andet på private fællesveje

13. november 2017 - 10.20 -- Anonym (ikke efterprøvet)

Vejbump og andet på private fællesveje

Hvis I ønsker at trafikanterne nedsætter farten på vejene i jeres område, kan I søge om tilladelse til at lave vejbump eller andre hastighedsdæmpende foranstaltninger. 

Hastighedsdæmpende foranstaltninger på private fællesveje i landzone

For private fællesveje i landzone er det alene politiet, der skal godkende hastighedsdæmpende foranstaltninger. 

Hastighedsdæmpende foranstaltninger på private fællesveje i byer og bymæssige områder

Hvis vejen ligger i en byzone, skal grundejerne sende en ansøgning til Odsherred Kommune. Projektansøgningen skal følge retningslinjerne for ansøgning, som er angivet nedenfor. 

Det er vigtigt, at det projekt der udarbejdes overholder vejreglerne og opfylder betingelserne for, hvordan man indretter hastighedsdæmpende områder. Det er vigtigt, at projektet har målfaste tegninger. I de fleste tilfælde anbefaler vi, at I bruger en rådgiver, fordi de fleste trafikreguleringer kræver teknisk indsigt. Der er bl.a. krav til afstanden mellem foranstaltningerne i hastighedsdæmpende områder samt typer af foranstaltninger, der skal følges, når projektet udformes. 

Det er kommunens opgave at behandle ansøgningen, men vi rådgiver ikke i, hvilken traifkal løsning, I skal vælge og hvordan projektet skal udformes. 

Hvis kommunen kan godkende projektet sendes det videre til godkendelse hos politiet.

Læs mere om hvordan du søger om etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. [1]

Kontakt

Spørgsmål i forhold til ovenstående kan rettes til Trafikteamet på 59 66 60 03 eller trafik@odsherred.dk [2] 

Alternativt billede: 
Bump på vejen
KL Emneord: 
05.00.00 Veje og trafik i almindelighed [3]

Links
[1] https://www.odsherred.dk/borger/trafik-og-veje/trafik/trafiksikkerhed/hastighedsdaempende-foranstaltninger/vejbump-chikaner
[2] mailto:trafik@odsherred.dk
[3] https://www.odsherred.dk/kle/050000-veje-og-trafik-i-almindelighed