Udgivet på Odsherred Kommune (https://www.odsherred.dk)

Forside > Borger > Kultur og fritid > Ud i naturen > Kyst og Strand

Kyst og Strand

17. maj 2018 - 09.02 -- bendy

Kyst og Strand

Nordstrand
Nordstrand
Rørvig strand
Rørvig strand
Nordstrand ved Nykøbing
Nordstrand ved Nykøbing
Kyst og strand flaget
Kyst og strand flaget

Du finder rent vand og særlige naturoplevelser på Odsherred strande med det nye flag "Kyst og Strand"

Tilbage til Badevand Hovedside [1], hvor du kan finde oplysninger om almindelige strande.

Hent App om strandene
Billede af Kyst og Strand app

Android version findes i Google Play på adressen: https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.neophyte.odsherred [2]

iPhone versionen ligger i AppStore: https://apps.apple.com/dk/app/kyst-og-strand-odsherred/id1392531178?l=da [3]

 

Kyst og Strand

Odsherred har fået sit eget flag. Det viser i naturens egne farver, at kommunen har masser af badestrande med rent vand og natur til oplevelser og aktiviteter.
 
Det nye flag stryger for første gang til tops på de seks største strande i kommunen den 10. juni. Ud over at signalere rent badevand skal flaget også sende et signal om, at den enkelte strand rummer en masse muligheder for aktiviteter både i vandet og ved kysten - også uden for højsæsonen. Flaget suppleres med en nyudviklet app, nye skilte og bedre kort, så både turister og lokale lettere kan finde den strand eller kyst, der rummer præcis de aktiviteter og muligheder, som familien er på udkig efter.
 
Herunder kan du se en droneoptagelse fra én af strandene, nemlig Skærby Strand ved Nykøbing.
 
 
 
 

App fortæller om strandenes egenskaber

Odsherred Kommune har samlet tekst, kort, billeder og video fra de seks strande, og materialet bliver lagt ind på VisitOdsherreds hjemmeside og en ny app, hvor gæsterne kan søge strande og aktiviteter efter særlige kriterier – det kan fx være toiletforhold, børnevenlighed, vandsport, kiosk, handicapvenlighed og en række andre faciliteter.

App’en vil desuden fortælle om bundforhold og vandkvalitet, og man vil altid vide, hvilken strand, man er tættest på. Herudover vil der på hver strand blive sat et fysisk kort over lokalområdet op.

”Det handler om, at vi vil være bedre til at guide folk til den strand eller kyst og de oplevelser, de er på jagt efter. Vi lægger ud med de seks strande, som hidtil har haft Blå Flag, men i løbet af et par år er det målet, at flere strande og kyststrækninger bliver en del af ordningen og er til at finde på app’en, hvor de får eget kortmateriale”, forklarer Kirsten Agerholm Gyalokay, der er centerchef for miljø og teknik i Odsherred Kommune.

Øger kontrollen af badevand

Både kommunen og den lokale turistorganisation VisitOdsherred er meget opmærksomme, at mange forbinder Blå Flag med garanti for rent badevand, og derfor vil Odsherred Kommune fremover holde samme niveau for vandkontrol som under Blå Flag-ordningen.

I dag får de seks Blå Flag-strande foretaget 20 prøver i sæsonen, mens en stribe andre strande får målt vandet mellem fire og ti gange. Fremover bliver det mere ligeligt fordelt.

Udvalgsformand Paw Pedersen erkender, at det koster penge at indføre det nye flag, app, kort og markedsføringen for den nye ordning. Men målt over to-tre år er pengene tjent ind, fordi Odsherred har betalt en forholdsvis højt kontingent for at Blå Flag, ligesom det har krævet en del kommunale ressourcer at administrere ordningen.

Rød vimpel ved dårligt badevand

Hvis laboratorieanalyserne af vandkvaliteten viser, at badevandet har en ringe kvalitet, så badning skal frarådes, vil en rød vimpel blive sat op i standerne med Kyst & Strand-flagene. Læs Rød vimpel markerer dårlig badevandskvalitet [4]

Kontakt

Center for Miljø og Teknik, Naturteamet, natur@odsherred.dk [5], 59 66 60 05.

 


Links
[1] https://www.odsherred.dk/borger/kultur-og-fritid/ud-i-naturen/adgang-til-naturen/strande-og-badevand
[2] https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.neophyte.odsherred
[3] https://apps.apple.com/dk/app/kyst-og-strand-odsherred/id1392531178?l=da
[4] https://www.odsherred.dk/nyheder/roed-vimpel-markerer-daarlig-badevandskvalitet
[5] mailto:natur@odsherred.dk